Martin og Pernille fra 'Gift ved første blik' 2023.
Martin og Pernille fra 'Gift ved første blik' 2023.

Pernille forklarer: Derfor vil jeg ikke bo med en mand

Pernille er ikke bange for at tale højt om sit syn på, hvordan man er den bedste version af sig selv i et parforhold.

49 minutter inde i aftenens afsnit efter nummer to af Martins hjemmebagte boller smider Pernille en bombe, da hun siger: ”Jeg kommer aldrig til at bo med en mand igen, I’m so sorry”. Martin er paf, og hans første reaktion er, hvorfor hun overhovedet har meldt sig til programmet.

LÆS OGSÅ: Joan Divine i behandling: Ønsker et barn mere

Artiklen fortsætter efter videoen med Mette fra sidste års 'Gift ved første blik', som udgav en bog.

Hvad der er klippet ned til to minutter i bedste sendetid var, ifølge Pernille, en to timer lang snak, hvor Pernille forklarede sin holdning, som Martin tog rigtig godt imod og sagtens kunne sætte sig ind i.

LÆS OGSÅ: Gustav har solgt sin virksomhed

- Han forstår godt, når jeg forklarer, hvad det handler om, for jeg siger jo netop, at jeg vil have et COLA-forhold (couples living apart, red.). Jeg siger ikke, jeg vil være alene. Jeg vil have et forhold på den allerbedste måde, og det kunne han sagtens forstå, fortæller Pernille og fortsætter:

- Jeg vil gerne have den store kærlighed med et andet menneske, og der handler det om at se det, jeg siger, som et tilvalg og ikke et fravalg af forholdet.

LÆS OGSÅ: Ankerstjernes store sorg: En meget mørk dag

Den bedste præmis for at lykkes

Pernille har tidligere været gift og har i en periode på 21 år boet sammen med to forskellige mænd. Det er forhold, hun betegner som værende dejlige, men alligevel anerkender hun også, at der må være en grund til, de gik i vasken.

LÆS OGSÅ: Christel og kæresten: Afslører kikset start på forholdet

Det har hun brugt de sidste fem år som single på at fundere over, mens hun lærte sig selv at kende uden en mand ved sin side, og nu er hun klar i spyttet i sin jagt på kærligheden.

- For mig er det min måde at se på, hvordan man kan gå til et forhold, så det rent faktisk lykkes. Jeg har boet med mænd før, men jeg tror, rigtig mange ikke lykkes med deres forhold, fordi der går meget sure underbukser i det hele. Jeg tror på, alle har brug for noget alenetid, og på den måde kan vi være den bedste version af os selv og give det bedste af os selv, når vi er sammen, forklarer hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Boris afslører nyt 'X Factor'-projekt

- Den traditionelle opfattelse er, at et forhold er en succes, når man bor sammen, men hvem har bestemt det? Det er for mig lidt en gammeldags opfattelse af, hvordan vi skal være sammen, og jeg tror på, at hvis vi skal lykkes med noget, så er vi nødt til at se på det på nye måder. Så for mig er det et tilvalg af en relation at gøre det på den måde med den alder, jeg har.

Tilvælger alt det gode og lærer af tidligere

Pernille mener sagtens, man kan være gift og bo hver for sig. Hun forklarer, at man stadig er sammen, men har hver sit hjem, og så er man ikke i tvivl om, hvis regler der gælder i det hjem, man er i.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Der kommer endnu en sæson af ‘Gift ved første blik’

- Det er bestemt ikke noget med, at man er halvt i et forhold, man er hundrede procent i det, og så tilvælger man alt det gode, men har hver vores eget, forklarer hun.

Hun mener især det giver mening, når man ikke er helt unge og for eksempel har hver sine børn og en masse med i bagagen. Hun mener, man skal holde fast i sine erfaringer og ikke nødvendigvis smelte sammen med et andet menneske.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Michael åbner op om hård periode

- Der sker nogle gange det, når vi er i et forhold, at så smelter man meget hurtigt sammen og bliver en symbiose, og så kan man miste sig selv. Det så jeg, da jeg var gift, og det er også en læring, jeg tager med mig, og især når det er 2.-3. forhold, så mener jeg også, vi skal bruge den læring, vi kommer med og sige: Hvordan giver jeg den bedste præmis for det næste forhold, så det lykkes.

- Jeg har brug for en gang imellem ikke at have et ansvar for andre mennesker end mig selv. At vende blikket indad og lade batterierne op, men hvis man går 24 timer op ad et andet menneske, hvornår er der så plads til det?

LÆS OGSÅ: Det ser man ikke på tv: "Dovne"-Sille lider af sjælden sygdom

DR vidste ingenting

Pernilles holdning til at bo sammen med en mand var ikke noget, hun havde fortalt under castingen, så det var ikke kun Martin, der blev overrasket.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Michael om tilmelding: Vennerne stemte om det

- Jeg ser det slet ikke som værende relevant. Succeskriteriet for det her eksperiment er jo ikke, nu skal I bo sammen fra nu og for evigt. Det handler om, at eksperterne hjælper parrene med at finde kærligheden. Det er jo det overliggende, og her går jeg ind og tager et meget modigt, afgørende og anderledes valg i forhold til, hvordan jeg tror vi kan lykkes.

- Jeg tror jo på, at ved ikke at bo med nogen, giver jeg den ultimative kærlighed den bedste chance. Og hvis der skulle være et match til mig, er jeg sikker på, han ville være enig.

Hun mener, det er gammeldags at tænke, at det er målet med et forhold, at man absolut skal bo sammen. Alligevel åbner hun en dør for, at hun kan ændre mening.

- Jeg siger i programmet: Aldrig nogensinde, og der er jeg presset. Men jeg afviser ikke at livet kan tage en ny drejning. Det handler alt sammen om, hvorfor vi gør det. Det skal være, når vi er sikre på, at det styrker forholdet og ikke dræner det. At bo sammen fordi andre forventer, det er den sidste grund til at gøre det, slutter hun.

På sin Instagram har Pernille fortalt mere om sine holdninger til parforholdet. Læs mere om det her: