‘Skjortemanden’ helt privat: De betyder alt
Martin fra 'Hjem til gården' nyder at være tilbage hos sine to piger.
Et par af 'Hjem til gården'-deltagerne syntes, det virkede lidt kikset, at Martin Bang Sehje valgte at tage sin hvide skjorte med i bagagen, da han tjekkede ind på gården. For den passer måske bedre til bonede gulve og lysekroner i loftet end det primitive bondegårdsmiljø.
Men som uddannet indenfor hotel- og restaurationsbranchen, hvor han dagligt går med jakke og slips, er den nystrøgede skjorte en del af hans dagligdag. Og beboerne blev netop bedt om at tage noget med, som kendetegnede dem.
- Jeg går altid i hvid skjorte, og det er blevet mit image. Meningen er, at jeg vil iføre mig den, når jeg kommer i tvekamp, afslører den 28-årige sammen med dem, der betyder mest for ham, den jævnaldrende kæreste Rikke og datteren Flora på halvandet år i deres lejlighed i Københavns nordvestkvarter.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor oplever jeg ikke hate