Joekim i nærdødsoplevelse: Jeg lå og rystede på gulvet
Joekim Nielsen fik for seks år siden en nærdødsoplevelse, der ændrede hans liv for altid.
I aftenens afsnit af 'Hjem til gården' blev det 43-årige Joekim Nielsens tur til at forlade idyllen på landet, men som man også ser på tv, så er Joekim, også kaldet Joe, meget afslappet omkring at skulle hjem, og det er der en god grund til.
- Der foregår så mange ting derinde. Da Bianca ryger ud, begynder jeg at reflektere over nogle ting, som alle andre også burde gøre. Det er svært at være i et spil, hvor alle ryster på hovedet og siger "videre", fortæller Joe, der under hele sit ophold på gården har talt lige ud af posen, selvom det kan opfattes forkert, når man siger sin ærlige mening.
LÆS OGSÅ: Sparket ud af 'Hjem til gården' gav sparket tilbage til livet
- Jeg har brugt næsten 40 år på at holde mine følelser tilbage. Så når man først kommer i kontakt med de ting, er det vigtigt for mig at holde fast, så det ville jeg ikke gøre anderledes. Jeg kunne måske have valgt at kæmpe mine egne kampe, hvor jeg måske kommer til at kæmpe meget for pigerne og fællesskabet. Men igen, det er også bare sådan, jeg er, fortæller Joe til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Didde åbner op: Jeg har fået en depression
Burning Man Festival blev vendepunktet
At Joe er, som han er, ændrede sig en dag i 2015, hvor Joe tog en tur til Navadas ørken for at deltage i Burning Man Festival i to uger.
- Jeg tog dertil for at feste og give den gas, men jeg har ikke drukket alkohol siden. Burning Man ændrede virkelig mit liv, slår Joe fast og fortæller om den specifikke dag, der blev vendepunktet i hans liv.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par deler stor nyhed
- Det var en oplevelse med noget tussegift, som jeg røg. Jeg fik en oplevelse af at blive opløst til ingenting. Jeg havde en nærdødsoplevelse, som sendte mig til himlen. Deroppe handlede alle mine tanker om andre mennesker. Der var ikke noget på mit fiktive dødsleje, der handlede om mig, alt handlede om, hvad andre syntes. Så da jeg vågnede op for det, begyndte jeg at græde og indså, at jeg hele mit liv har kigget udad i stedet for at kigge ind, fortæller Joe, der ved et tilfælde fik tussegift fra en kvindelig shaman.
Joe havde brugt sit liv på at opnå anerkendelse fra andre i stedet for at tænke på sig selv.
- Denne her dreng fra Ishøj, der blev mobbet, har skulle skabe noget, hvor folk ville sige "wow". Jeg forsøgte hele tiden at skabe noget, der var højere og vildere. Jeg målte min lykke på, hvad andre mennesker synes om mig, fortæller Joe.
LÆS OGSÅ: Udsat for grov mobning: De trak bukserne af mig
Oplevelsen i Navadas ørken skulle vise sig at strække sig over længere tid.
- Jeg lå og rystede på gulvet et halvt år og knækkede sammen flere gange, før jeg forstod, at det hele havde været en kæmpe gave i forhold til at kunne starte forfra og få lov at leve på en anden måde, fortæller Joe, der i dag bord på en gård i Skelskør med to kammerater og en masse dyr.
- I dag er jeg stadig frisør på Nørreport. Jeg har en masse dyr, så jeg har mine morgener her og får slappet af med dem, og så tre gange om ugen tager jeg til København og klipper. Jeg bor for 3000 kroner, så jeg behøver ikke arbejde så meget, afslutter Joe.
LÆS OGSÅ: Opsang til 'X Factor'-dommer