IKKE SET PÅ TV: Derfor skulle Bianca ud

Ifølge Joe finder mobning ingen steder henne, og han brugte lang tid på at reflektere efter Biancas exit. Dog mener han ikke, at TV 2 viser hele historien.

I gårsdagens afsnit af 'Hjem til gården' ryger Joekim Nielsen ud af konkurrencen, og selvom han har været glad for at være med i programmet, så var det en lettelse. De dårlige energier fyldte for meget, også langt mere, end hvad man får at se på tv, det fortæller Joekim, også kaldet Joe, til HER&NU.

- Der er en masse ting, man ikke ser i forhold til, da Bianca ryger ud, afslører Joe, der selv gik forrest for at sige sin ærlige mening om Bianca.

LÆS OGSÅ: Sparket ud af 'Hjem til gården' gav sparket tilbage til livet

- Selvom jeg ser mig selv som en person, der vil alle det bedste, så er jeg også vokset op på et autoværksted, hvor man siger tingene lige ud af posen. Selvom jeg kan sige noget i den bedste mening, så kan det godt for andre virke enormt provokerende, fortæller Joe, der mener, at hele holdet har et ansvar i forhold til, at Bianca følte sig mobbet.

LÆS OGSÅ: Didde åbner op: Jeg har fået en depression

Joe fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)
Joe fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

TV 2 forvrænger billedet

Ifølge Joe er hele Bianca historien klippet forkert sammen, og seerne får ikke en korrekt opfattelse af, hvad der er sket.

- Det, der bekymrer mig mest ved hele Bianca situationen, er ikke, hvordan jeg selv fremstår, selvom jeg kommer til at fremstå helt hidsig på baggrund af nogle linser og meditation. Det ser ud til, at jeg hidser mig op over nogle linser, men det er en større proces og en større ting i det, fortæller Joe og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 12 kendte danskere er klar til 'Korpset'

- Der var en sekvens aftenen før, hvor Bianca kommer til mig og Mikkel og prøver at komme ind i vores gruppe. Hun vil lave rav i den og gider ikke Martin. Der til middagen, hvor hun slår på glasset, så siger hun, at det var mig og Mikkel, der havde taget fat i hende. Hun vender det hele om. Så min bekymring går på, at det er synd for Martin, da det ikke er med, hvordan hun vendte ham ryggen. Så han kunne have fremstået mindre idiotisk, slår Joe fast, der i særdeleshed har bemærket, at 'Hjem til gården' endnu mere er et tv-show end en konkurrence.

- De ting, de (produktionen red.) undlader, er jo med til at skabe det gode tv, som 'Hjem til gården' jo virkelig er, slår Joe fast, der ønsker at pointere, at han hverken er sur på TV 2 eller klipperne over de undladte scener.

LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner og Philine går endeligt hver til sit

Modtager en del had

Efter sin deltagelse i 'Hjem til gården' har Joe fået en del hadbeskeder.

- Der er enormt mange mennesker, der har sendt mig beskeder om, at jeg er klam, ulækker og mystisk, men når man kigger dybere, kan man godt se, at det er nogle typer, der er vant til at blive talt over af en kollega.

LÆS OGSÅ: TAG QUIZZEN: Den store påskequiz

Joe har sent i alderen lært at lytte til sine egne følelser i stedet for at please andre.

- Hvis det skete i 2015 ville jeg normalt være brudt sammen, da jeg gerne ville have, at alle kunne lide mig, men lige nu kan jeg kun grine af, at folk skriver, at jeg er født klam. Jeg ved, hvordan tingene hænger sammen, fortæller Joe til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager truer manden: Gå væk, ellers slår jeg dig

Ser stadig Mikkel

Mikkel og Joe fik et godt venskab på gården, og det har de holdt fast i siden.

- Vi bor kun 12 kilometer fra hinanden, så vi ses. Det er planen, at vi skal have bier her på min gård de næste par måneder, så vi kan lave honning, fortæller Joe, der også fik et nært forhold til en anden på gården.

- Jeg prøvede at få Thor (hesten red.) med hjem, men det kunne jeg ikke få lov til. Men jeg har fået lov at komme ned og ride på den, så det skal jeg en dag, afslører Joe.

LÆS OGSÅ: Efter operationen: Melvin Kakooza giver første status