Efter 'Luksusfælden': Vildt vægttab på budget
Efter optagelserne til aftenens afsnit af 'Luksusfælden' har Patrick ikke kun gjort fremskridt økonomisk. Kiloene rasler nemlig af ham som følge af hans job og nye madvaner.
I aftenens premiere på den 30. sæson af 'Luksusfælden' mødte eksperterne Patrick, som kæmpede med både gambling og dårlige madvaner. Efter optagelserne af programmet er det dog ikke kun budgettet, der er blevet forvandlet.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’ søger deltagere
Siden programmet blev filmet, har Patrick nemlig efterlevet det budget, som eksperterne stillede for ham, og det har haft en heldig bivirkning.
- Før købte jeg egentlig bare, hvad jeg havde lyst til den pågældende dag uden at kigge på priserne. Nu handler jeg en gang om ugen, og så er det det, jeg har. Det var svært de første uger, men nu har det stået på i tre måneder. Det andet gode er også, at man taber sig lidt på den måde. De sidste tre måneder har jeg tabt næsten 10 kilo, fortæller Patrick til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden' -deltager indrømmer: Det er en ekstremt dårlig vane
Økonomi og vægttab er dog ikke det eneste, der skrider frem i Patricks liv. Han fik nemlig generhvervet sit kørekort, som følge af den økonomiske hjælp han modtog af eksperterne. Han arbejder nu på, at planerne om job som tømrer eller chauffør skal lykkes.
- Jeg har ikke fået et højere betalende job endnu, men det er oppe over, og jeg har nogle samtaler i denne uge, fortæller Patrick glad.
Krævede mod
Livet kørte ikke på skinner, første gang eksperterne mødte Patrick. Dengang stod Patrick i en situation, som han ikke kunne finde vej ud af. Flovheden spillede nemlig en stor rolle, da Patrick dengang lånte penge af både sine forældre og sin søster, Isabella, for at få økonomien til at hænge sammen med hans fastfoodvaner og kontanthævninger på omkring 3600 kroner månedligt. Derfor var det også svært for ham at optage til programmet.
- Jeg gjorde det jo ikke for at komme på tv. Jeg gjorde det for at få hjælp, fordi jeg ikke kunne se nogen vej udenom. Men det har været det hele værd i forhold til den hjælp, som jeg har fået. Det var både spændende og grænseoverskridende. Det med at blive filmet er ikke noget, som jeg er vant til. Men alt i alt har det været det værd, og de var super søde, forklarer Patrick.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph afslører: Vender tilbage som tv-vært
Det var dog ikke kun optagelserne, som Patrick var nervøs for, dengang han meldte sig til programmet. Selv om Patrick har været klar til at ændre sine vaner og lægge sit liv om, så har der stadig været en bekymring for, hvordan eksperterne ville tage imod ham.
- Nu har jeg jo set mange afsnit førhen, inden jeg skrev til dem, og jeg synes, der har været episoder, hvor de går lidt hårdt til en, men det synes jeg slet ikke, at jeg har været udsat for. Jeg synes, de har været super søde og hjælpsommme. De aftaler, som de har lavet, har jeg ikke selv kunnet få sat i stand, selv om jeg har forsøgt førhen, slutter Patrick.