AFSLØRING: Mød parrene til den nye sæson af ‘Nybyggerne’ 2021

Nu løftes sløret for, hvilke kreative ildsjæle vi skal følge, når endnu en omgang af gør-det-selv-konkurrencen ‘Nybyggerne’ ruller ind over skærmen på TV2.

Så er TV 2 klar med endnu en omgang af gør-det-selv-konkurrencen ‘Nybyggerne’. I denne sæson lægger byen Sønderborg på Als jord til de fire huse: Blåt hus, rødt hus, grønt hus og gult hus. I hvert hus rykker et par ind, og de har cirka 9 uger til at forvandle betonskelettet til deres drømmebolig.

De bliver taget godt imod af Christian Degn, som er igen i år er vært på programmet, og de to dommere, indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard, der vurderer deltagernes valg og håndværk.

Blåt hus: Tanja og Jørgen

46-årige Tanja og 49-årige Jørgen flytter ind i blåt hus. Tanja og Jørgen har arbejdet sammen i de sidste 12 år i Tanjas møbelpolsterfirma, hvor Jørgen er ansat.

Tanja er oprindeligt fra Norge, men har boet i Danmark i 24 år. Jørgen er fra Vestjylland, hvilket skinner igennem i hans lune humør. De har begge en passion for at sejle, og de drømmer om at bo tæt på vandet. Sønderborg vil derfor være det helt perfekte sted.

Blåt hus bliver i år vejens eneste hus med børn. Tanja og Jørgen har nemlig to drenge: Birk og henrik på 16 og 14 år.

Stil: Parret er ikke bange for at bruge farver - Så i blåt hus kan man glæde sig til at hele farvepaletten kommer i spil.

LÆS OGSÅ: Alt gik galt: Realitystjerne må have fjernet livmoderen

Gult hus: Line og Benjamin

I gult hus rumsterer Line og Benjamin. De er begge 25 år og bor i en lille lejlighed i Aarhus. De drømmer om at komme tilbage til als, hvor de begge er født og opvokset.

Line er medicinstuderende, og Benjamin læser Finance and International Business, og selvom de kan lyde som et lidt fanzy par - Så er de det stik modsatte. De beskriver sig selv som ægte sønderjyske

bonderøve.

Stil: De er natur- og udemennesker, og de ønsker at bringe naturenind i deres indretning. Derudover vil de gå op i genbrug, og sørge for at have plads til leg og spas indendørs.

LÆS OGSÅ: Populær vært chokerer: Det er slut!

Asma fortæller om ulykken i Robinson. Artiklen fortsætter under videoen.

Rødt hus: Martin og Lucas

I rødt hus finder man Martin på 30 år og Lucas på 32 år. De drømmer om at komme tilbage til deres rødder i Jylland og skabe et hjem til deres fremtidige regnbuefamilie. Parret har mødt hinanden, da de arbejdede sammen på en café som tjenere. Martin er digital account manager på et mediebureau, mens Lucas er key account manager hos Tryg Forsikring.

Stil: Deres stil er moderne med klassiske designs. De elsker art deco, 1930’er-stil og en masse spejle og lige linjer og buer.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0';-stjerne åbner op om sit sexliv

Grønt hus: Caroline og Reece

29-årige Caroline og 33-årige Reecepå elsker at rejse og opleve, og nu går turen til Sønderborg. De mødtes på en backpackertur i Panama for otte år siden, hvor australske Reece så Caroline og blev forelsket med det samme. De har desuden en bar på den græske ø Ios, hvor de arbejder hele sommeren. De blev gift på Bali i 2019 med venner og familie omkring sig. De drømmer om børn og føler, at Sønderborg vil være et godt sted for dem at slå sig ned.

Stil: S'candi-stralien': En blanding af skandinavisk indretning med genbrug, hygge og design - og udendørsliv fra Australien.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: To ‘Robinson’-deltagere kender hinanden hjemmefra

Det første afsnit af ‘Nybyggerne’ kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY onsdag den 29. september.