Vandhund er færdig i 'Vild med dans'
Ifølge bookmakerne er det enten René eller Mie, der forlader 'Vild med dans' i aften.
Vi er halvvejs igennem denne sæson af 'Vild med dans', og ifølge bookmakerne vil det i aftenens program blive én af de to nydansere fra det våde element, der forlader programmet. I de sidste par uger har bookmakerne peget på René Holten Poulsen til at ryge ud, men til trods for få point fra dommerne har han overlevet indtil nu.
- Det er overraskende, at på trods af han er den, der indtil nu har fået færrest point af dommerne, så har han slet ikke været i omdans, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, og uddyber:
- Vild med Dans er fortsat en popularitetskonkurrence, og han må have en stor fanskare, som har reddet ham hidtil.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Tina Lund og Sarah Louise fra ‘Forsidefruer’
Mie eller René danser for sidste gang
I sidste uge kom svømmeren Mie Ø. Nielsen i omdans mod Simon Juul, en duel, hun trak sig sejrrigt ud af, men i aftenens show kan hun meget vel ende på dybt vand igen.
- Mie Ø. Nielsen var i omdans i sidste uge, og set på de sidste tre shows, så er der ved at danne sig et billede af, at har man først været i omdans den ene uge, så ryger man også ud i den næste uge, siger den oddsansvarlige.
LÆS OGSÅ: Mie tog fat i kuglerne på Mads i omdansen
På spørgsmålet om, hvem der ryger ud i aftenens show, er Peter Emmike Rasmussen klar i mælet.
- Der er dødt løb! Begge dansere giver odds 2,25 på at ryge ud. René Holten Poulsen bør ryge ud, fordi han i dommernes øjne er den dårligste danser af de to, siger den oddsansvarlige, men tilføjer:
- Men popularitet er også en faktor, som gør, at Mie Ø. Nielsen er i spil og med en historik af dels at have været i omdans i sidste uge og at svømmerne traditionelt plejer at ryge ud her, så kan hun også være et godt bud på, hvem der ryger ud.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise: Gunnvør lyver på tv!