Ung mor tæller ned til fødslen
Med kun 8 dage til termin er det en spændt Melissa, der nærmest tæller sekunder til babys ankomst - hvis hun da bare vidste, hvornår det ville blive.
Det er kun en måned siden, det kom frem, at Melissa Ploug fra 'De unge mødre' ventede en lille ny, men nu har hun kun 8 dage til termin, og hun er mere end klar til lillebror/søsters ankomst.
- Jeg tæller nærmest sekunder efterhånden, er GODT nok utålmodig nu, fastslår hun overfor Realityportalen.dk.
Melissa afslører da også, at hospitalstasken er pakket, vuggen er fundet frem og plukveerne er nærmest konstante, så det kun er et spørgsmål om tid, inden hun kan kalde sig mor til to.
LÆS OGSÅ: CHOK: Gravid ung mor til undersøgelser efter styrt
Svært at forklare Joshua
Melissa har i forvejen Joshua, som glæder sig næsten lige så meget som mor og far til at møde sin lille nye bror eller søster.
- Joshuas MEST brugte sætning pt. er; 'Hvor mange gange skal jeg sove, før jeg bliver storebror mor?'. Og det VIRKELIG svært som mor at skulle være den, der ved allermest i verden, fordi mor jo ved alt normalt, og så kan jeg ikke fortælle ham, hvornår han skal være storebror, fortæller hun med et smil.
Men selvom hun ville elske at kunne give både Joshua, kæresten René og sig selv svar på, hvornår baby kommer, så har hun ingen anelse, og det er frustrerende, erkender hun.
- Det simpelthen fugl eller fisk. Jeg mærker en masse ubehag foruden de smerter, der jo i forvejen er, vågner op og tænker 'Nu er det nu', sætter mig op og så stopper alt. Det er som om, at alt går i sig selv igen.
Ikke i tvivl om, at René er faren
Selv efter, at babyen blev vendt om, hvilket der skulle flere forsøg til, før det lykkedes, hvilket gjorde Melissa sikker på, at nu skulle det være, skete der ingenting. Men den stædighed, som babyen ligger for dagen, kommer ikke fra fremmede.
- Én ting er sikkert, der er ingen tvivl om, at faren er René med den stædighed. Jeg tror, at vi får vores at se til, ihvertfald hvis generne fra René træder så kraftigt frem, fastslår hun med et glimt i øjet og fortsætter:
- Men alt i alt er en udfordring ingen hindring, vi er sammen, vi elsker hinanden og vi glæder os SÅ inderligt til at få vores drøm og fælles barn opfyldt.
Melissa og kæresten René kender kønnet på barnet og har allerede navnet på plads, men begge ting ønsker de at holde for sig selv lidt endnu.
Se flere billeder af den smukke kommende mor til to i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Ærlige Melissa: Jeg har svært ved at få børn
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.