Trump eller Hillary? Sådan stemmer realitydeltagerne
I den dansk realityverden er der forskellige holdninger til, hvem der bør blive USA's nye præsident.
I nat dansk tid bliver det afgjort, hvem der skal regere USA de næste fire år. Slaget står mellem Hillary Clinton og Donald Trump, og det vil ikke være forkert at sige, at valgkampen har været præget af drama, intriger og skandaler. På mange måder kan lige netop denne valgkamp sammenlignes med reality-tv, når det er allerbedst, hvilket også er blevet fremhævet i flere medier.
LÆS OGSÅ: 'På røven i Nakskov’-Ib stiller op til kommunalvalget: Jeg slår borgmesteren!
- I reality-tv sidder folk med følelsen af, om det, der sker, er virkelighed eller fiktion, og det er jo lidt den samme følelse, man sidder med under valgkampen. Der er foregået nogle ting, som man ikke er vant til i politik, og så er der sikkert mange, som har siddet og tænkt: Kan det her passe? Men det her ER virkelighed, siger valgekspert og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Der er meget fascination omkring reality-tv, og den fascination har Trump formået at udnytte ved at bruge de samme teknikker under sin valgkamp.
LÆS OGSÅ: Lilian fra 'Lykken er en asiatisk kone': Jeg føjer ikke min mand
Herunder kan du se, hvordan forskellige realitydeltagere ville stemme til valget, hvis de kunne:
Numse-Rasmus fra 'Singleliv'.
- Jeg stemmer på Trump, da han kan styre USA. Trump er kontroversiel, men kan bedre skære igennem, og Putin vil ikke have respekt for endnu en Clinton. Desuden kan Trump give USA et nyt liv, siger Numse-Rasmus.
Pernille Nygaard fra 'Paradise' og 'Mig og min mor'.
- Min stemme går selvfølgelig til Hillary. Med de udtalelser som Trump er kommet med i valgperioden, ser det sgu sort ud, hvis han bliver valgt. Det kommer til at berøre så mange mennesker, så jeg håber, folket i USA tager et fornuftigt valg i aften. Hillary er den perfekte præsident, som længe har kæmpet hårdt. Hun fortjener det, siger Pernille.
Peter fra 'De unge mødre'.
- Hvis jeg SKULLE sætte et kryds, blev det nok Clinton. Men jeg synes, at valgkampen er mere et cirkus end noget andet. Ligesom alle andre politikere, så fylder de folks hoveder med løfter, de ikke er i nærheden af at kunne holde, så den ene klovn kan vel være ligeså god som den anden.
Hvis de nu brugte deres penge på at hjælpe amerikanerne istedet for deres dyre kampagner, så var de nået langt, slår Peter fast.
Jette fra 'Mig og min mor'.
- Jeg ville stemme på Hillary, da hun er mere erfaren end Trump i politik. Samtidig har han sagt nogle modbydelige ting, som en der leder verden ikke burde sige eller mene, er Jettes mening.
Kamil fra 'Sommer i Sunny Beach'.
- Jeg ville aldrig stemme på Trump. Det ville være det samme, som at stemme på en rig hitler. Manden kan kun lide "rigtige" amerikanere og ifølge ham, duer udlændinge ikke til noget og er affald. På den anden side har Clinton løjet en del i kampagnen, så det er lidt pest eller kolera, men jeg ville vælge Clinton, forklarer Kamil.
Theis fra 'Paradise Hotel'.
- Jeg ville ikke stemme på hverken Hillary eller Trump. Istedet ville jeg stemme på Gary Johnson, som er den tredje kandidat. Han ville ikke komme ind, men jeg ville gøre det i protest. Hvis jeg SKAL vælge Hillary eller Trump, ville jeg vælge Hillary for verdensfredens skyld, selvom jeg er uenig med hende, er Theis' svar.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Er taget til USA for at blive
LÆS OGSÅ: Gustav afslører: Jeg flytter til USA
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.