Tobias afslører: Derfor fik jeg ikke venner i 'Bagedysten'

Når man er med i 'Den store bagedyst', er det kun et plus, hvis en anden taber sin kage på gulvet. Derfor var det noget helt nyt for Tobias, da han sidste sommer var med i et program, hvor man faktisk skulle hjælpe hinanden.

Der er efterhånden en længere liste over tv-programmer, som Tobias Hamann har medvirket i, siden han i 2014 vandt det populære 'Den store bagedyst'.

'Bag Verden - med Tobias' er et ud af flere, og fælles for programmerne er, at brød og kager har været omdrejningspunktet.

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-vinder overrasker

Derfor er det noget helt andet at se den 32-årige 'Bagedyst'-stjerne og surdejsekspert i realityprogrammet 'Stjerner i trøjen', hvor han sammen med en række kendte danskere bliver udfordret i hårde militærdiscipliner på Bornholm.

For Tobias selv er det også noget helt andet. For eksempel når det gælder det sociale element i konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i hast på hospitalet

Tobias Hamann (Foto: Per Arnesen)

Blandt andet mærker han, at det bånd han har opbygget til de andre deltagere, mens de boede på kasernen, slet ikke kan sammenlignes med det forhold, at havde til deltagerne i 'Bagedysten'.

- Jeg fik ikke stærke bånd til de andre deltagere i 'Bagedysten, for der hjælper man ikke hinanden -  tværtimod. Jeg siger ikke, at man står og håber på, at der er én, der taber sin kage. Men det var sgu lige før. Du kan ikke hjælpe nogen, og de hjælper ikke dig. Men her kunne man hjælpe hinanden, og det, synes jeg, manglede i 'Den store bagedyst', forklarer han.

LÆS OGSÅ: Ærlige Oh Land: Det mener jeg om Martin Jensen

I dag har han især fået et godt venskab med Mattias Hundebøll og Thalia Pitzer, og det er blandt andet de venskaber, der er med til at gøre, at han er så glad for beslutningen om at medvirke i 'Stjerner i trøjen' og begejstret for oplevelsen.

Tobias og Elvira i 'Stjerner i trøjen'. (Foto: Foto: Per Arnesen)

I både 'Den store bagedyst' og 'Stjerner i trøjen' sendes deltagerne hjem én efter én, men i 'Stjerner i trøjen' var det hårdt på en helt anden måde. For igen og igen skulle man få kroppen til at give alt, hvad den overhovedet kunne - og det var svært at forberede sig på.

- Da jeg var med i 'Den store bagedyst', kunne jeg øve mig. Finesse er noget, der bare ligger i mine hænder. Men på Bornholm var der ikke nogle teknikker, der kunne aflaste eller afhjælpe på nogen måde. Man skulle hente det helt indefra det dybeste for at kunne bruge det til noget, forklarer Tobias.

Han har overrasket mange ved at placere sig i topfeltet i alle udfordringer til nu. 

Udover Tobias medvirker også Oliver Bjerrehuus, Jesper Skibby, Mascha Vang, Torben Chris, Elvira Pitzner, Thalia Pitzner, Kevin ”Bro” Andreasen, Laila Friis-Salling, Ali Sivandi, Signe Lindkvist og Mattias Hundebøll i realityprogrammet.

‘Stjerner i trøjen’ vises torsdage 21.30 på Kanal 5 og er tilgængeligt på streamingtjenesten discovery+.

LÆS OGSÅ: Ekspert fanget i eget gældskaos: Brugte fars arv på kulørte drinks