Tina Lund afslører flytteplanerne
'Forsidefruer'-stjernen bliver ofte spurgt om, hvornår hun og familien flytter fra Dubai. Nu fortæller hun, hvordan fremtiden ser ud.
Lige før corona for alvor lukkede verden ned, var Tina Lund, 40, og familien meget tæt på at flytte til USA. Tina havde fået et godt jobtilbud i Wellington i Florida, og hun skulle i januar 2020 have været ovre og snakke med kunder og se hestene.
- Jeg gad godt give det en chance derovre. Der er sporten ret fantastisk, lige som den er i Dubai. Jeg elsker nye udfordringer, og nu har jeg været i Dubai i syv år og tænker, at det kunne da også være sjovt at prøve noget andet, fortæller hun til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familiens pludselige start: Gravid efter en måned
Allan Nielsen syntes også, det kunne være spændende at bo i USA, men desværre afgjorde corona jo det hele for parret. Også derfor eksisterer jobtilbuddet ikke længere. Tina og Allan kom heller ikke afsted på en tre ugers rejse til Florida, der skulle have fundet sted i marts sidste år.
Tidspunktet for flytning
Men corona laver ikke om på, at den dygtige springrytter har en lyst til nye udfordringer og at flytte et nyt sted hen i verden. Men når man har en familie, er det selvfølgelig en stor ting at flytte til et nyt land.
- Muligheden med USA kunne godt komme igen. Hvis jeg gerne vil det, så kan det godt lade sig gøre, og det er stadig en drøm. Det er jo lidt egoistisk af mig, at jeg vil flytte til USA, for det er noget, jeg vil med min karriere. Havde jeg ikke nogen familie, så var jeg rejst, siger Tina.
LÆS OGSÅ: Nyt uvenskab i ‘Forsidefruer’
Hun tilføjer:
- Men jeg har også et ansvar. Det kommer jo med alderen, når man får børn og familie, man kan jo ikke længere bare gøre, hvad man har lyst til, siger hun om sine overvejelser.
På det et tidspunkt vil hun og familien flytte fra Dubai. Tina Lund får af og til gode jobtilbud fra forskellige steder i verden, og det kommer til at afgøre, hvor næste nye adresse bliver.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: De kendtes søde fastelavns-børn
Lige nu er hælder de mest til at flytte til Danmark.
- Jeg bliver ofte spurgt om, hvornår jeg flytter tilbage til Danmark, og jeg bliver ved med at give det samme svar: Når jeg er klar. Når vi ikke har lyst til at være her mere, så flytter vi hjem. Eller måske et andet sted hen, siger Tina Lund.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familie afslører: Bryllup og baby på vej