Surt show: Boyband-bror missede bryllup
Da Backstreet Boy-sangeren Nick Carter skulle sige ja til sin udkårne, blev det uden lillebror Aaron Carter.
Backstreet Boy-sangeren Nick Carter blev i weekenden gift med sin elskede Lauren Kitt, men dagen, der skulle være så perfekt, fik noget af et grimt skår i sig. Det skriver Female First.
Det var problemer med et fly, der var skyld i hele miseren. Mens Nick Carter og Lauren Kitt blev gift i Santa Barbara i Californien, sad hans lillebror fast i lufthavnen i Washington DC.
- Virkelig, US Airways?? skriver Aaron Carter på den sociale billededelingsside Instagram.
- Jeg ville virkelig ikke gå glip af min brors bryllup. F**k, skriver Aaron Carter, der også har forsøgt sig med en musikalsk karriere.
LÆS OGSÅ: Tv-vært vil være Bond-babe
Sendte virtuel undskyldning
Noget tyder på, at Aaron Carter til sidst helt droppede at flyve tværs over landet, for senere brugte han det sociale medie til at undskylde over for sin bror.
- Jeg er virkelig sur over, at jeg gik glip af min brors bryllup i dag. Jeg håber ikke, han hader mig. Jeg prøvede virkelig at komme. Det må du undskylde, bror, skriver han og hashtagger opslaget "tekniske problemer".
Nick Carter og Backstreet Boys står bag hits som "As Long As you Love Me" og "All I Have to Give".
LÆS OGSÅ: Anne Bech og Christiane udgiver sundhedsbog
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.