'Singleliv'-Claus efter forlist forhold: Jeg skabte mistillid
Efter fire måneders forhold er Claus tilbage som single.
Omkring juletid sidste år skiftede den tidligere 'Singleliv'-deltager Claus Brinck singletilværelsen ud med kærlighed. Selvom der nærmest var tale om kærlighed ved første blik, så holdt forholdet ikke, og Claus er igen single.
- Det var mig, der lavede fejl, så der opstod mistillid. Jeg opførte mig dumt. Men vi nåede cirka fire måneder sammen, og de har alle været fantastiske med denne dejlige pige, fortæller Claus til Realityportalen.dk og understreger, at han ikke var hende utro.
LÆS OGSÅ: Derfor er 'Singleliv'-Claus og Rita ikke kærester
Udelukker 'Singleliv'
Claus var i flere sæsoner en del af Kanal 4s datingprogram 'Singleliv'. Men selvom han, når bruddet er kommet lidt på afstand, er klar til at indtage datingmarkedet igen, så skal seerne ikke regne med, at Claus kommer til at tone frem på skærmen.
- Den tid er forbi for mig, Men det har været en kæmpe oplevelse for mig, og jeg har mødt mange dejlige mennesker, siger han.
Men Claus har ikke helt opgivet håbet om, at han igen finder sammen med sin seneste kærlighed.
- Jeg kan kun håbe på det, men jeg kan ikke se ind i fremtiden. Det er et stort tab for mig, men mest af alt er det min egen skyld.
LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Claus: Derfor opdeler jeg piger efter udseende
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.