(Foto: Getty Images)

Scott Disick tilbudt 'Vild med dans'-deltagelse

'Keeping Up With the Kardashians'-manden forhandler i øjeblikket med tv-stationen om sin løn.

Scott Disick skal måske til at binde sin dansesko. Kourtney Kardashians eks-kæreste er nemlig på ønskelisten hos 'Dancing With the Stars'-produktionsholdet. Det skriver det velinformerede sladdermedie TMZ.

Det er ikke første gang, at den amerikanske version af 'Vild med dans' har været ude efter Scott Disick, men denne gang var 'Keeping Up With the Kardashian'-manden ikke afvisende over for at deltage i programmet. Det kræver dog, at tv-stationen er klar til at hoste op.

Ifølge mediet forlanger Scott Disick $500.000 (omkring 3,3 millioner kroner) for sin deltagelse - noget, som programmet ikke er villige til at betale ham. I stedet står de klar med en garanteret lønpose på $125.000 (834.500 kroner) - et beløb, der kan stige til $345.000 (omkring 2,3 millioner kroner), hvis han når finalen.

I øjeblikket er Scott Disick dog ikke klar til at gå ned i løn, men forhandlingerne fortsætter, og det er bestemt stadig en mulighed, at han er klar til at trække i danseskoene senere på året.

Hvis han ender med at takke ja til at deltage, så vil han ikke være det første medlem af Kardashian-klanen. I 2011 deltog Rob Kardashian og sikrede sig en flot andenplads.

Se flere billeder af Scott Disick i galleriet over artiklen.

STORT GALLERI: Rob Kardashian større end nogensinde

LÆS OGSÅ: Scott Disick: Jeg ville begå selvmord uden mine børn

LÆS OGSÅ: Scott Disick: Jeg har haft sex med to af Kourtneys søstre

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.