Sarah Louises børn sagde stop

Sarah Louises børn har fået en ny fritidsinteresse – først til stor undren for bloggeren, men nu giver det hele mening, siger hun.

Æblet falder ikke langt fra stammen, kan bloggeren Sarah Louise konstatere med to af sine børn.

For et år siden blev hendes to ældste børn meldt til to forskellige sportsgrene. Alma ville gå til ballet og havde en drøm om at blive så dygtig, at hun en dag kunne gå til ballet på Det Kongelige Teater. Sønnen Albert ville også udfolde sig inden for musik og bevægelse og blev indskrevet på en rytmisk skole. Det fortæller Sarah Louise, der er mor til tre, i sit nyeste blogindlæg.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise: Jeg bebrejder mig selv

Men nu har børnene imidlertid fået øjnene op for en helt anden fritidsinteresse. For et par uger siger tog børnenes far og ekskæreste til Sarah Louise, Michael Nymann, dem med til fodbold. Primært for at sønnen kunne prøve det, men datteren blev også helt grebet af sporten.

- Så da jeg fik dem hjem efter weekenden,  så tog de så lige en alvorlig snak med mig, der handlede om, at nu ville de altså begge to gå til fodbold i stedet. Jeg blev ret overrasket over, at min lille søde prinsesse pige vil gå til fodbold frem for ballet. Det er jo to ret forskellige sportsgrene. Men så kom jeg i tanke om, at jeg også har gået til fodbold. Og der er jo i virkeligheden noget mere fart over fodbold, end der er over ballet, så når jeg tænker nærmere over det, så er det måske ikke så underligt endda, at det er det hun vil, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise åbner op om barn nummer 4

Og nu hvor børnene har skiftet deres fritidsinteresser ud med nogle helt nye, så fører det en masse godt med sig, slår Sarah Louise fast på bloggen.

- Det er jo faktisk ret praktisk, for de går på samme hold, og det betyder, at vi kun behøver at køre ud en gang om ugen til fodbold i stedet for to gange om ugen til to forskellige ting. Og derudover er det også ret nemt at have Arthur med, for han får bare en bold og går og leger med mig ude på sidelinjen i den times tid. Det er helt perfekt, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise indrømmer: Svært at have en kæreste

LÆS OGSÅ: Sarah Louise indrømmer: Det er jo mig, den er gal med