Peter og Katherinas baby-chok: Ingen hjerterytme
Det skulle være ren rutine, men pludselig kunne lægen ikke finde hjerterytmen hos 'De unge mødre'-parrets ufødte datter.
Hvad der blot skulle være en rutineundersøgelse i forbindelse med Katherinas graviditet, udviklede sig pludselig til en chokerende oplevelse for 'De unge mødre'-parret, da jordemoderen ikke kunne finde hjerterytmen. Det fortæller de på deres fælles blog.
- I næsten seks minutter lå jeg på briksen, uden lægen kunne spore vores datters hjerte. Hun beklagede sig med, at det var et dårligt apparat, men nu har jeg jo en uheldig forhistorie, skriver de med henvisning til første gang Katherina var gravid, hvor barnet døde.
LÆS OGSÅ: Ærlige Katherina fra ‘De unge mødre': Mit liv stoppede
Falsk alarm
Efter seks lange og hårde minutter, var der dog ikke længere tvivl om, at den lille pige var i live. Men det var ikke, fordi lægen fandt hjertet.
- Til alt held, så sparkede vores lille pige, så selv Peter kunne se det fra den position, hvor han sad med Nicklas og Alexzander, fortæller det rystede par.
- Jeg forstår ikke, at man ikke smider lortet ud, hvis det er defekt. Gad vide, hvor mange gravide, der er blevet hylet ud af den på den konto?
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Katherina afslører: Det skal vores datter hedde
Lettede, men rystede
Peter og Katherina, der i forvejen har seks børn tilsammen, var naturligvis lettede, men de gik også chokeret hjem fra undersøgelsen. Og da parret igen skulle undersøges få dage senere, var hjertet det første, der skulle tjekkes.
- To dage senere skulle jeg til jordemoder igen, og jeg bad hende tjekke hjertelyden med det samme. Jeg ved godt, at jeg mærker liv og så videre, men det var bare vigtigt for mig at høre nogen finde hjertelyden hurtigst muligt.
- Min jordemoder havde fuld forståelse for oplevelsen og satte sin doptone til min gelé-indsmurte mave. Dung, dung, dung, dung, dung, dung - hun fandt lyden indenfor få sekunder. Det hjalp! lyder det fra det lettede par.
Her kan du læse hele indlægget, hvor Katherina også kommer med sit gæt på en fødselsdato på den lille pige, som de allerede har fundet navnet til.
LÆS OGSÅ: Peter og Katherina: Sådan kom vi med i ‘De unge mødre’
LÆS OGSÅ: De unge mødre’-Peter ser ikke længere Lucas
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.