Ny ung mor: Nadja drømmer om kernefamilien
Nadja af en af de to nye deltagere i 'De unge mødre'. Hun blev mor til Theis som 18-årig, men hende og ekskæresten gik hurtigt fra hinanden.
I aften er der sæsonpremiere på 'De unge mødre'. Netop i aften er der gensyn med Hannah, som i en særudgave fortæller hele historien om tvangsfjernelsen af datteren Cecylia og hvilke tanker, hun har gjort sig undervejs.
Men i de næste mange afsnit skal vi også lære de nye unge mødre at kende.
Og her er en af dem. Nadja er mor til Theis, som hun fik som 18-årig. Hun bor alene med sønnen, da hende og ekskæresten ikke kunne få det til at fungere.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Victoria kæmper alene
Kernefamilien braste
For Nadja er kernefamilien vigtig. Så da hende og sønnens far gik fra hinanden, var det vigtigt, at de to stadig skulle have et godt forhold.
- Min ekskæreste og jeg kommer selv fra en skilsmissefamilie, så det er vigtigt for os at vise, at vi kan sammen - også selvom jeg har en ny kæreste. Det ville vi give vores søn, da vi ikke selv har prøvet det, at far og mor kunne sammen. Derfor ser Theis også sin far hver anden weekenden, og vi spiser ofte sammen, fortæller den unge mor til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre er tilbage'
Stor fan af programmet
Nadja har fulgt 'De unge mødre' siden programmets start, men alligevel overvejede hun aldrig at melde sig til programmet.
- Jeg så, at de søgte deltagere, men ansøgte mest i sjov. Så chokket var stort, da de ringede og sagde, at vi skulle være med, siger Nadja.
Hun er dog helt sikker på, hvad hendes deltagelse skal vise.
- Min kæreste og jeg er helt enige om, at vi skal være ærlige hele vejen igennem. Jeg gider ikke at lyve eller skjule noget overfor seerne.
LÆS OGSÅ: Malou Stella: Jeg fortyder min deltagelse i 'De unge mødre'
Er klar til reaktionerne
Som stor fan af programmet var Nadja også klar over, at der tit er mange reaktioner på deltagerne. Men Nadja er klar til det og glæder sig til at vise, at det kan lykkes for forældre at samarbejde, efter man er gået fra hinanden.
- Jeg er spændt på, hvordan vi bliver modtaget. Mange vil måske være uenige i de ting, vi gør, men det er jo netop det, der er fordelen ved, at vi alle er så forskellige, lyder det fra den unge mor.
Se med på kanal 4, når 'De unge mødre' i aften har premiere klokken 21.00.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.