Mor Bettina jubler over Simones graviditet: Jeg er da helt elektrisk
'Mig og min mor'-deltageren glæder sig i den grad til at blive mormor inden længe.
'Mig og min mor'-deltageren Simone Rasmussen afslørede i går over for Realityportalen.dk, at hun i starten af det nye år bliver mor til en lille pige. Faren til barnet er hendes kæreste gennem to år, Martin, og de to glædede sig i den grad til at blive forældre.
Men de er ikke de eneste, der glæder sig til at få et nyt medlem i familien. Simones mor, Bettina, ser nemlig også frem til at blive mormor for første gang.
- Jeg tror ikke, der er nogen, der kan matche Simones glæde over det hele, men det er da fantastisk. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive mormor. Jeg er helt elektrisk, og det er da næsten lige så stort, som da jeg selv skulle være mor, jubler Bettina, der selv fik nyheden fra Simone, umiddelbart efter datteren havde taget graviditetstesten.
- Hun ringede til mig om morgenen og fortalte, at hendes test var positiv. Og så blev jeg bare så glad. Det var jo en fantastisk nyhed at få, fortsætter Bettina.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hannah Melissa gravid for fjerde gang og forfulgt af uheld
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se eller gense Simone og Bettina på tur til København:
LÆS OGSÅ: Højgravid ‘Kongerne’-babe er single: Jeg er blevet svigtet på det groveste
Termin samme dato
Simone fik i går at vide, at hun venter en datter. Den nyhed kom dog ikke som en overraskelse for Bettina, der hele tiden har sagt, at realitydeltageren bærer en lille pige i maven.
- Det fik vi så bekræftet i går, og så tog vi ellers bare på babyshopping med vores fælles veninde, Louise, siger Bettina, der er glad for, at det første barnebarn bliver en pige.
- Jeg havde jo været glad uanset hvad - så længe alt var fint med barnet. Men det giver da lidt flere muligheder, at det er en pige. Så er der jo både hårbånd, kjoler og alt sådan noget. Drenge vil jo bare gerne spille fodbold, griner Bettina.
LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Simone og Bettina: Sådan går det i dag
Termin samme dato
Men selv om kønnet ikke kom som en overraskelse for Bettina, så blev hun alligevel overrasket af noget af en tilfældighed i forbindelse med graviditeten.
- Det er faktisk lidt vildt. Jeg har en kalender herhjemme, som jeg har gemt fra dengang, hvor jeg ventede Simone. Her står der, at hun er undfanget omkring den 8. april, og at jeg havde termin den 13. januar. Sådan en kalender har Simone også fået, og der står præcis det samme. Det er da sjovt, og de skal helt sikkert rammes op ved siden af hinanden, siger hun.
Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at vi sidst har fulgt med i livet hos Simone og Bettina på tv-skærmen. Men det er ikke, fordi de to ikke gider længere.
- Vi har det begge sådan, at vi i hvert fald ikke er afvisende over for noget. Og hvis de henvender sig og vil lave en ny sæson eller noget andet, så vil vi helt sikkert overveje det. Men vi har ikke hørt noget endnu, slår Bettina fast.
LÆS OGSÅ: Mor Britta afslører: Sådan går det i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.