'Mig og min mor'-Simone er forelsket
Kærligheden blomstrer mellem Simone og hendes nye kæreste, der også er blevet accepteret af Simones mor.
Der er intet så fantastisk som kærlighed og forelskelse. Det kan Simone fra 'Mig og min mor' i den grad skrive under på.
- Jeg føler mig meget heldig at have Henrik. Jeg elsker den måde, han får mig til at smile og grine på og ikke mindst den måde, han får mig til at føle, at jeg betyder alt, siger en lykkelig Simone til Realityportalen.dk.
Parret har kendt hinanden i et år, men det var ikke kærlighed ved første blik.
- Til at starte med tænkte jeg, at vi ikke skulle blive kærester. Han var sådan en bedste ven, jeg kunne fortælle alt til. Men efter en ferie kunne jeg slet ikke undvære ham, siger hun.
LÆS OGSÅ: Tobiad Dybvad afslører: Mine favoritmødre fra 'Mig og min mor'
Mor Bettina har godkendt
Simones mor er en meget stor del af hendes liv. Og derfor var det også vigtig, at hun kunne godkende den udkårne.
- Min mor elsker den måde, han gør mig glad og lykkelig på. Henrik har også fra start af vidst, hvordan mors og mit forhold er, og hvor meget hun fylder i mit liv.
Men hvorvidt han bliver en del af de nye afsnit til 'Mig og min mor', vil hun dog ikke røbe.
Det forelskede par går lige nu og drømmer om en fælles lejlighed i Odense, hvor Simone skal læse til sommer.
LÆS OGSÅ: Mor Jette giver Jessica råd om sex
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.