Michelle: Dyr hører ingen steder hjemme i TV
Den nye pige i villaen var forberedt på at blive udfordret på kærligheden til dyr. Men alligevel synes Michelle, at det var tarveligt at få udfordringen så tidligt i spillet.
De to nye gæster i Fristelsernes villa fik ikke lov at møde de andre deltagere, før de skulle bestemme over liv og død. De ankom til et internat for hunde i Thailand, og der gik ikke længe, før to søde hvalpe blev placeret foran de dyreglade deltagere.
- Da jeg så internatet, vidste jeg godt, hvad klokken havde slået, siger Michelle til Realityportalen.dk.
Til daglig arbejder Michelle som veterinærsygeplejerske, så derfor var det absolut ikke nogen let udfordring, Adam stillede hende og Jesper overfor. Skulle de have 5000 kroner med hjem til villaen eller skulle de 5000 gå til internatet og hundene - valgte de penge til holdet, ville hvalpene blive aflivet.
LÆS OGSÅ: 'Fristet' er TV3s bidrag til almen dannelse
- Jeg var forberedt på et sådant dilemma, fordi dyr betyder meget for mig. Men jeg er overrasket over, at det kom med det samme, for jeg havde ikke mødt de andre og kendte dem derfor ikke - så synes det var lidt tarveligt, forklarer Michelle.
'Tog ikke noget fra nogen'
Michelle er udemærket klar over, at hende og Jesper kunne gøre en forskel for hundene på internatet. Men samtidig understreger hun, at de ikke tog noget fra nogen - da de valgte at tage pengene med hjem til Adams villa.
LÆS OGSÅ: Nicholai: Det er verdens ringeste holdindsats
- Man vil gerne godt ind på holdet, og det kommer man bedst ved at have penge med hjem. Det var en rigtig svær beslutning, men jeg fortryder den ikke.
Hun uddyber, at der var en masse overvejelser oppe at vende, men hvis den nye pige havde stået med beslutningen selv, ville den ikke have været anderledes. Alligevel er hun glad for, at hun havde Jesper ved sin side til at presse lidt på.
Det var over grænsen
Selvom Michelle ikke fortryder hende og Jespers beslutning, så mener hun alligevel, at det er over grænsen, når man inddrager dyr i et underholdningsprogram. Står det til hende, skal uskyldige dyr ikke indblandes i tv-programmer.
LÆS OGSÅ: Programchef: Dødstrusler er uacceptabelt
- Dyr kan ikke selv sige fra, og der er ingen, der har spurgt dem, om de ville være med. Det hører ingen steder hjemme på TV.
Det er klart, at der har været utallige debatter omkring netop dette dilemma, allerede inden programmet var skudt igang. Veterinærsygeplejersken er stærkt bevidst om, at dyr er i høj kurs blandt de fleste mennesker i befolkningen, ligesom hun også lever og ånder for at hjælpe dyrene. Alligevel ville det være på sin plads, hvis folk lod være med at dømme ud fra rygter.
- Det er fair, at folk siger, hvad de har på hjerte, men de danner sig en holdning og mening ud fra rygter, De burde i stedet se programmet, inden de dømmer, lyder det fra Michelle.
Dyrene havde det godt
Synet af et thailandsk internat for hunde er noget, der skærer i enhver hunde-elskers hjerte. Selvom det for uvedkommende ligner et rigtigt 'hundeliv', så understreger Michelle, at mange af dyrene havde det godt. De fik både rent vand og mad flere gange om dagen. Dermed ikke sagt, at det var et fornøjeligt syn for den unge pige, der tidligere har tilbragt sin sommerferie på et internat i Thailand.
- Jeg har arbejdet på et internat i Thailand i en sommerferie. Jeg vil altid gerne gøre en forskel, så det var på ingen måde sjovt at stå med det dilemma, slår hun fast over for Realityportalen.dk.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.