Lyset slukkes: Ude af 'Vild med dans'
I aften blev ti par kortet ned til ni, da Abdi og Malene måtte sige farvel til festen.
Ti par dansede i aftenens 'Vild med dans'-studie til musik fra James Bond i anledning af James Bond jubilæet samt ugens premiere på den længe ventet Bond-film 'No time to die', der er nummer 25 i rækken, og selvom igen af aftenens deltagere havde tid eller lyst til at "dø", så slukkede lyset fredag aften hos Abdi og Malene, som altså ikke danser videre næste fredag.
Det blev Abdi og Malene samt Freja og Claudia, der skulle dyste i en omdans. Abdi og Malene gav den alt, hvad de havde, med en tango, mens Freja og Claudia fik lov til at genopleve deres elskede wienervals. Selvom begge par gav alt, hvad de havde, så var der altså ét par, der trak det korte strå og fik færrest stemmer, og i aften blev det Abdi og Malene.
LÆS OGSÅ: Video får folk til at gå amok: Vild med dans-deltager lagt for had
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Abdi taler om at skulle forlade 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: Klar til 'Vild med dans'
- Det har været fantastisk fra første dag til nu. Jeg følte mig som et barn, der skulle lære at kravle og derefter gå. Jeg følte bare, jeg kom hjem, og jeg så frem til det hver dag, når vi skulle træne, fortæller Abdi efter den sidste dans i 'Vild med dans'.
Derudover kom han med et sidste vigtigt budskab til folket.
- Folk må virkelig tage sig sammen og holde den gode tone på nettet, fortæller Abdi.
LÆS OGSÅ: Har investeret i ’Vild med dans’-stjerne
Ifølge Danske Spil var det Abdi og Malene, der skulle i omdans med Micki og Jenna, men sådan blev det altså ikke, ligesom Claus Elming ikke fik ret i, at det var Mascha Vangs tur til at forlade festen.
Næste fredag går det løs igen i 'Vild med dans'-studiet på TV 2 kl. 20.00.