Landmand søgte kærlighed: Nu skal han giftes
Daniel fra sidste sæson fandt ikke kærligheden i programmet, men nu har han været på knæ for kæresten Diana.
Tilbage i efteråret 2015 mødte vi 28-årige Daniel fra Otterup i 'Landmand søger kærlighed'. Selvom det gik godt på weekendturen til København med daten Simone, måtte han alligevel gå tomhændet fra programmet.
Efterfølgende fortalte han dog en glædelig nyhed. En 28-årig rumæner, Diana, var blevet ansat på gården, og her var kærligheden blomstret mellem hun og Daniel. Nu skal parret giftes:
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed’-Daniel: Det har programmet lært mig
- Vi ved ikke endnu, hvornår vi skal giftes, men hun har sagt 'ja', så så langt er vi da, afslører Daniel til Lene Beier i 'Landmand søger kærlighed - ekstra'.
Og Diana ved godt, hvorfor hun er faldet for den generte Pokémon-fan:
- Jeg blev forelsket i Daniel, fordi han er utrolig ærlig. Han er ikke så god til at lyve og er enormt sød. Han er sådan en mand, som enhver kvinde drømmer om, siger hun til TV 2.
Diana drømmer om et enkelt bryllup, hvor hun er sammen med de mennesker, som hun elsker.
LÆS OGSÅ: Gik tomhændet fra ‘Landmand søger kærlighed’: Nu har han fået kæreste
LÆS OGSÅ: Sådan overvandt tv-landmanden Michael sin generthed
LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par på jagt efter hus
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.