'Landmand'-Morten afslører: Sådan går det med kærligheden

Nu fortæller Morten, hvordan det går med hans kærlighedsliv efter 'Landmand søger kærlighed'.

I de seneste uger har vi fulgt en række landmænds jagt på den store kærlighed. Sæsonafslutningen på 'Landmand søger kærlighed' løb over skærmen tirsdag aften på TV 2, og det helt store spørgsmål er nu: Fandt landmændene så kærligheden i programmet?

Morten endte på romantisk weekend med Frida, og da parret fortsatte med at se hinanden efter programmet, så det ud til, at kærligheden ville spire, men sådan gik det ikke.

- Vi er ikke kærester. Vi snakker sammen på venskabeligt plan, og det er det, fortæller Morten til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Juhu! Der kommer en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’

Der er flere forskellige grunde til, at det ikke lykkedes for parret at videreudvikle de følelser, der opstod i programmet.

- Det gled ud i sandet. Vi blev færdige med optagelserne, og så var det sommerferie. Det var svært at få det hele til at passe sammen og mødes, siger Morten.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Mest akavede øjeblik i ‘Landmand søger kærlighed’

Landmanden fandt altså ikke kærligheden i programmet, og han har stadig ikke fundet kærligheden. Men der er bestemt ikke mangel på kvindelig interesse i Mortens indbakke.

- Der er nogen, der skriver, at de gerne vil mødes. Men der er også mange, der bare lige skriver, at jeg er sød eller sjov. Men der har været rigtig mange beskeder med gode hensigter, så det har været sjovt, siger Morten, der bestemt ikke har opgivet at finde kærligheden.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast efter ‘Landmand’-optagelserne sluttede

Det er for nyligt blevet bekræftet, at 'Landmand søger kærlighed' vender tilbage næste år. Og Morten har ét råd til dem, der overvejer at melde sig til programmet:

- Spring ud i det! På mange af de dage, hvor vi optog, følte jeg, at det var en fest. Det er en kanon oplevelse.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Danni vælter sig i tilbud