Janni Rees store operation: Jeg føler, jeg har fået tæsk med en jernstang

Janni Ree har været under kniven i et forsøg på at få en mere fyldig bagdel.

Janni Ree har godt og grundigt ondt i bagdelen for tiden. Ikke fordi hun er misundelig på nogen, men fordi hun i sidste uge fik foretaget et indgreb af de mere specielle. På klinik Cerix fik hun gjort sin bagdel mere fyldig, da lægen tog noget af fedtet fra forskellige steder på hendes krop og i stedet skød det ind i balderne.

Nu venter hun tålmodigt i smerte på, at hun kan nyde resultatet af indgrebet.

– Jeg føler, jeg har fået tæsk med en jernstang. Så ondt gør det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Janni Ree til HER&NU.

Og det varer et stykke tid, før hun stolt kan vise sin nye bagdel frem for alverden.

– Jeg kan ikke sidde ned. Jeg må ikke sidde ned i seks uger. Så jeg må enten stå op eller ligge på siden og på maven. Jeg har pude bag mig om natten, så jeg ikke kommer til at vende mig og ligge på ryggen, fortæller realitystjernen.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-krigen fortsætter: De er ikke mine veninder

Mere fedt på bagdelen

Det var alderens møde med tyngdekraften, der overbeviste hende om, at hun skulle have et numseløft.

– Når man bliver ældre, går ting sydpå, og jeg ville gerne have en fyldigere numse. Så de sugede fedt fra siden, lår og knæ og ind i numsen. Så det er en sidegevinst, at man bliver tynd andre steder. Efter at fedtet er blevet renset, skydes det så ind i balderne, lyder det fra Janni Ree.

Hun understreger, at hun ikke var utilfreds med sin ”gamle” bagdel.

– Jeg ville bare gerne have lidt mere fedt på den. Man får mindre fedt med alderen der, så det er win-win at tage mit eget fedt. Og det er jo ikke sådan, at jeg kommer til at ligne Kim Kardashian. Der er skudt 280 ml fedt i hver balde, for de kunne ikke få mere fedt, fordi jeg ikke er overvægtig. Jeg har ellers været på fedekur, hvor jeg spiste 4000 kalorier om dagen, og det skal jeg også de næste to uger. Så jeg har spist mange flødeskumskager.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: ‘Forsidefruer’ vender tilbage!

Fire timer tog indgrebet, og med det samme meldte smerterne sig.

– Ja, man har ondt, når man vågner. Og man skal tisse og op at stå, og det gør altså ondt. Nu har jeg sådan en helt stram dragt på, der fungerer som støttedragt. Den skal jeg have på i de næste tre uger, hvorefter jeg må begynde at tage den af om natten. Derefter skal jeg kun bruge den om dagen. Efter seks uger er jeg fri for den, fortæller hun.

I perioden må hun heller ikke køre bil, fordi hun ikke må sidde ned.

LÆS OGSÅ: Oliver ligeglad med Gunnvør: Jeg har kneppet så mange kællinger siden