HOT NEWS: Ung mor fandt kærligheden på familieferie
'De unge mødre'-deltageren faldt pladask for en lokal fyr i Tyrkiet.
Det skulle egentligt bare have været en afslappende ferie i Alanya med sin mor og sønnen Mads, men det endte med at blive meget mere for 'De unge mødre'-deltageren Sabrina. Hun mødte nemlig en lokal fyr, som hun faldt pladask for. Det afslører den unge mor i det kommende afsnit af reportageserien.
- På ferien mødte jeg en sød fyr, der var tjener dernede. Man kan godt sige, at det var kærlighed ved første blik. Han var sindssygt sød, og vi kiggede kun på hinanden, lige fra første gang vi så hinanden, fortæller Sabrina.
Siden fik de kontakt over Facebook, og den kontakt udviklede sig til romantiske gåture på stranden og enkelte kys. Men heller ikke mere end det, slår 'De unge mødre'-deltageren fast i programmet.
Efterfølgende er Sabrina vendt hjem til Danmark, men hun har holdt kontakten med sin nye flamme. Men det er ikke altid lige nemt.
- Det er da irriterende, at han bor så langt væk. For man går herhjemme og savner ham virkelig meget. Og jeg kan fornemme på ham - og han siger det også hele tiden - at han også savner mig.
Du kan høre meget mere om Sabrinas tyrkiske flamme - og hvad fremtiden bringer - i næste afsnit af 'De unge mødre'. Det kan du se på tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 eller allerede nu på DPlay.
LÆS OGSÅ: Ung mor fandt kærligheden i Egypten
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Derfor har jeg valgt at medvirke i programmet
LÆS OGSÅ: Ny ung mor kæmper med sclerose
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.