Her er vinderen af 'X Factor' 2024

I aften blev 'X factor' vinderen kåret for 17. gang.

Spændingen steg og taget løftede sig i Arena Randers fredag aften, hvor årets 'X Factor' vinder blev kåret.

LÆS OGSÅ: Ella Augusta: Her er min kendte far

I årets finale var de tre artister 'Cristian Oprea', Helene Frank og brødregruppen Selmani, som alle gjorde deres ypperste for at kunne stå som vinderen og dermed den store præmie i årets 'X factor'.

Vinderen af ’X Factor’ 2024 får nemlig en pladekontrakt med verdens største pladeselskab Universal Music, og kommer i stald med navne som Ariana Grande, Jada, Justin Bieber, Artigeardit, Taylor Swift og Lukas Graham.

Desuden får vinderen et skræddersyet forløb hos Danish Songwriting Academy – deriblandt sessions med nogle af landets mest succesfulde sangskrivere og producere, og så får vinderen af ’X Factor’ 2024 også et komplet, professionelt hjemmestudie.

LÆS OGSÅ: Christopher inden 'X Factor'-live: Sætter ord på hustruens shitstorm

Seernes stemmer blev talt op, og selvom det var Cristian Oprea, der gennem forløbet har været bookmakernes favorit, så blev det Selmani og Helene Frank, der i aften gjorde det bedst ifølge seerne.

De to gik nemlig direkte videre i konkurrencen og skulle synge deres vindersang. Stemmerne blev nulstillet og efter endnu en stemmerunde, blev aftenens vinder fundet.

Helene Frank kan i aften kalde sig vinder af 'X Factor' 2024, og Simon Kvamm vinder ligeledes for andet år i træk.

LÆS OGSÅ: Morten og Frederik i stor lykke: Baby på vej

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, fremstammede Helene efter afgørelsen.

- Jeg tror, du kan inspirere rigtig mange mennesker, fortalte Simon til Helene.

Vil du savne 'X factor' så er der godt nyt. TV 2 kunne nemlig i aften afsløre, at der næste år kommer endnu en sæson.

Helene Frank vinder 'X Factor' 2024
Helene Frank vinder 'X Factor' 2024