Christian Degn overrasker til 'X Factor'-finalen

Christian Degn har fundet vej til 'X Factor'-finalen, da han støtter Randers og elsker 'X Factor'.

Vært på TV 2 Christian Degn har i aften fundet vej til Arena Randers for at se 'X Factor' finalen. Vejen var ikke så lang, for Christian bor selv i Randers og flyttede til byen i maj 2023.

- Jeg elsker 'X Factor' og har set det alle årene. I år har jeg taget det et skridt videre, end jeg plejer - eller en negl videre, fortæller Christian til HER&NU og viser sine negle frem.

LÆS OGSÅ: TV 2 med stor nyhed: Tilmeld dig ny sæson 'X Factor'

På alle hænderne er der blå neglelak.

- Vi sad og jokede med det derhjemme. Min søde forlovede, Trine, der også er her i aften, vi hygger os virkelig med at se 'X Factor', og nu bor vi i Randers, så ja, vi skulle 100% op og bakke op om showet.

At Christian har taget neglelak på er ikke kun for sjov, der er et budskab bag.

- Det betyder, at jeg bakker op om, at man har lov til at udfolde sig uanset køn, farver og lyster til at have det lidt mere sjovt, fortæller han.

LÆS OGSÅ: De vandt 'X Factor': Sådan går det i dag

Ifølge Christian er alle finalisterne gode, men der er én, han hepper mere på end andre.

- Jeg synes, Helene er mega sej, men ærligt så er de alle tre mega seje. Jeg er vildt imponeret over de unge mennesker, og det de kaster sig ud i, og hvad det er, de skal gennemføre her om lidt, slutter Christian Degn.

LÆS OGSÅ: Familien støtter Kvamm: De er mit fundament