Her er Rasmus' ærlige mening om 'Forsidefruer'

Jackies kæreste har ikke selv valgt livet i rampelyset til. Men han har valgt Jackie, og derfor følger kameraerne altså med.

Det er ikke meget, man ser til Rasmus Møller i 'Forsidefruer', men det er ikke, fordi han ikke støtter sin kæreste i at medvirke i reality-programmet. Men han har dog lidt blandede følelser forbundet med den røde løber og det at have et kamerahold i hælene selv i privatlivet.

- Det er lidt ambivalent. Han synes, det er sjovt og spændende nogle gange, men det er jo ikke ham, og han er ikke vant til det. Han følger bare med i mit liv og med mig, lige som mine børn gør, og dem jeg er tættest på gør. 'Forsidefruer' følger jo bare med, når man er en del af mig, siger 34-årige Jackie Navarro.

LÆS OGSÅ: Jackie: Her er min bedste veninde i ‘Forsidefruer’

Rasmus Møller selv har tidligere haft et mæglerfirma og arbejdet med at udvikle salgskoncepter indenfor ejendomsbranchen. Nu har han valgt at gå nye veje.

- I dag er han ved at opstarte noget nyt, som jeg ikke kan fortælle mere om. Men det bliver formentlig kæmpestort. Det krydser vi fingre for, smiler Jackie.

Børnene og 'Forsidefruer'

På samme måde følger Jackies fire børn også med - og da Chloé kom til verden, var kameraholdet med hele vejen ind på fødestuen. For Jackie føles det helt naturligt at vise sine børn frem, for sådan har det altid været, og hun føler desuden, det er i et meget lille omfang, de optræder 'Forsidefruer'.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører faren til sit kommende barn

- Jeg laver ikke så meget med børnene, fordi jeg synes, det kan være svært at få til at gå op - for eksempel når vi skal have nogle samtaler i løbet af programmet. Jeg tænker selvfølgelig over, hvordan de bliver udstillet. Men jeg synes, de gør det godt, og så længe det er på en pæn måde. Det har altid været en del af mit liv og det, jeg har lavet. Og hvis der en dag er en af dem, der ikke har lyst til at lave noget, så får de selvfølgelig lov til ikke at være med.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne er blevet indlagt

Jackies største børn, Cherie, Theodor og Victor, er ikke faste seere af 'Forsidefruer', men de har set programmet en gang imellem, og de kan også se med, hvis der er noget, Jackie skal se igennem. De oplever også, at deres venner i skolen har set programmet, og det kan godt give anledning til nogle forklaringer fra Jackies side.

- De får tit at vide af deres klassekammerater, at de har set et eller andet, som mor har gjort. Så det er en meget speciel oplevelse, fordi man på en eller anden måde også skal forsvare det, og nogle gange bliver der også talt hjemme i stuerne hos klassekammeraterne, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Bro om bruddet med Elina: Det hårdeste, jeg har prøvet