Gunnvør: Jeg er forelsket

Amors pil har for alvor ramt 'Forsidefruer'-baben.

For fire uger siden kunne HER&NU med billeder afsløre, at Martin Jørgensen, 41, og Gunnvør Virgarsdóttir, 37, er et nyt par. Men hverken grevinde Alexandras eksmand eller realitystjernen fra TV3's 'Forsidefruer' ville dog sætte ord på deres forhold.

LÆS OGSÅ: Amalie har mødt en mand: Jeg er SÅ vild med ham

I sæsonafslutningen på 'Forsidefruer' brød Gunnvør dog sin tavshed og fortalte om den nye mand i hendes liv. 

Foto: Henrik R. Petersen

– Der er en, det er klart. Man kan jo ikke planlægge sådan noget, sagde hun, da værten Jakob Kjeldbjerg spurgte ind til kærligheden.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-krigen fortsætter: De er ikke mine veninder

– Jeg kan ikke planlægge, at jeg ikke vil have en kæreste. Så bliver jeg forelsket, og så vil jeg jo gerne have den person, lød det videre med blussende kinder fra Gunnvør.

En anden af 'Forsidefruerne', Tina Lund, fortalte, at hun var til stede, da parret faldt for hinanden.

– Jeg var der, da I mødte hinanden, og lynet slog ned, det så jeg. Så lad os se, hvad der sker, sagde Tina, der ligesom Janni Ree kaldte den nye mand i Gunnvørs liv for ”godkendt”.

Gunnvør Virgarsdóttir har ingen kommentarer til HER&NU's oplysninger om, at det er Martin Jørgensen, hun taler om i programmet, og Martin Jørgensen har frabedt sig spørgsmål om sit privatliv.

LÆS OGSÅ: Karsten Rees hårde tørn: Forbereder sin død