Gravid Bagedyst-vinder: Ikke tilpas i ny krop
Den bageglade tv-kendis kæmper med en helt specielt ting, der har krævet et blogindlæg.
- Lad være at røre ved min mave!
Så kontant lyder beskeden fra Annemette Voss, som tidligere har vundet DR-konkurrencen "Den store bagedyst".
Den gravide tv-deltager er nemlig godt træt af alle de hænder fra både venner, bekendte og fuldstændig fremmede, som uden tøven aer hende på den struttende mave. For hun er ikke rigtig tilpas med at blive betragtet som en omvandrende mave.
- Det er noget lidt underligt noget, at når en kvinde er gravid og maven vokser, så tror folk, at det er en sød gestus at gå hen og nusse maven. Men det er jo ikke nødvendigvis rart for vedkommende, der bærer maven. Jeg bryder mig i hvert fald ikke om det, skriver Annemette Voss på sin blog.
BABYNEWS: Annemette Voss afslører kønnet
Den madglade blogger og kogebogsforfatter er i det hele taget ikke så godt tilpas med den voksende gravide krop, hun har fået.
- Jeg bryder mig ikke rigtigt om følelsen af at "have nogen inde i min mave", og jeg bryder mig ikke om alle ændringerne, som min krop skal igennem forklarer bloggeren og fortsætter:
- Det kan da godt være, at det er attraktivt med større bryster og kurvede former, men det er jo ikke rigtigt "mine" kurvede former - det er jo ikke rigtig mig.
Annemette Voss understreger, at hun er mere end en mave, for der sidder faktisk et menneske fast på den store mave. Og det får den madglade blogger til at undre sig over, om fremmede folk virkelig ville ae hende på maven, hvis ikke det var fordi, hun var gravid.
Læs hele indlægget HER.
Annemette Voss afslører: Jeg har en kage i ovnen
LÆS OGSÅ: Ung mor til otte: Nu er skilsmissen gennemført
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.