'Fristet'-Thomas om Fitness World-kritik: Stop brokkeriet
Fitnesscentrets nye reklame har fået kritik. Kritikken er ubegrundet, mener Thomas.
Efter Fitness World første gang lod deres 2015-reklame rulle over skærmen, har det skabt debat på de sociale medier. I reklamen vil træningscentret lokke folk fra sofaen til løbebåndet. Det gør de ved at spørge: "Hvad så piger, hvad vil du kaldes i 2015?"
Nogle af mulighederne er #Babe, #Snack og #Frækkert, men det har skabt kritiske ryster, skriver TV2. Kritikken af reklamen forstår 'Fristet'-fyren Thomas Cortz Johansen langt fra.
- Min umiddelbare tanke om reklamen er, at den henvender sig til en forholdsvis ung målgruppe, fordi man har valgt at referere til de unges brug af hashtags på de sociale medier. Derudover synes jeg, at den stikker lidt til dem, som ligger på sofaen dagen lang, fordi de i reklamen har valgt at bruge piger, som står ganske udmærket, siger Thomas til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-vinder takker nej til 'De unge mødre'
Vi lever i 2015
Thomas har oplevet kvinder, der brokker sig over videoen og kalder den nedgørende. 'Fristet'-fyren tror dog ikke, at det er de piger, som reklamen henvender sig til, der brokker sig, men derimod er det de kvinder, som ikke har kendskab til sproget og brugen af de sociale medier, fortæller han.
- Vi lever i 2015 nu. De her kvinder, som virkelig føler sig stødt, bør sætte sig lidt ind i nutiden i stedet for at blive hængende i en tid, hvor størstedelen af dem sikkert kun lige var blevet født eller måske slet ikke, slår Thomas fast.
Veltrimmede piger stikker også til den dårlige samvittighed, vurderer han.
- Jeg tror, det handler om, at de sidder med en rigtig dårlig smag i munden, fordi de år efter år beslutter sig for, at lige netop det her er året, hvor de vil lave deres livsstil om. Det resulterer i, de fylder centret op de første 14 dage af januar, så vi andre ikke kan komme til, for så at tabe kampen til sofaen, igen.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Bo: Sommeren bringer det bedste frem i piger
Kom afsted til træningscentret
At Fitness World-reklamen rækker hånden frem mod en ung målgruppe, er Thomas ikke i tvivl om.
- Mange af de piger, som formentlig er i målgruppen og er aktive på eksempelvis Instagram, bruger da med garanti også nogle af de her hashtags til deres billeder, siger han og tilføjer:
- Så i stedet for at blive sur over reklamen og brokke sig på de sociale medier, synes jeg, de burde se at komme af sted til det nærmeste træningscenter.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Thomas: Det hitter i sommeren
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.