Det er slut med 'American Idol'
Efter 15 sæsoner er det slut med det populære talentshow.
Sang-talentshowet 'American Idol' har meddelt, at programmet har nået sin ende. Gennem tiden har det ellers spottet populære sangere og skuespillere som Kelly Clarkson, Jennifer Hudson og Carrie Underwood. Programmet ruller over tv-skærmen for sidste gang i 2016.
- Det er ikke nogen let beslutning. 'American Idol' har været en vital del af Fox, sagde den administrerende direktør for Fox Television Group, Gary Newman, under en pressekonference mandag, skriver BBC.
LÆS OGSÅ: “American Idol”-vinder bliver mor for første gang
Slutningen skal være særlig
Newman forklarede under pressekonferencen, at de havde brugt lang tid på at tale med programmets producere om fremtiden og var kommet frem til den beslutning, at det var på tide at slutte talentshowet.
- Vi ønsker virkelig at gøre slutningen særlig og festlig. Det vil være en sand sæson-lang hyldest til programmet, sagde Newman og afslørede også at fans, tidligere deltagere og vindere vil være en del af slutsæsonen.
Det aller sidste dommerpanel vil bestå af Jennifer Lopez, Keith Urban og Harry Connick Jr. og tv-værten bliver Ryan Seacrest.
Da 'American Idol' var allermest populært, havde sangkonkurrencen omkring 36 millioner seere, mens seertallene i de seneste sæsoner har været omkring 11,6 millioner.
LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde bliver mobbet med sin væg
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.