Foto: Privat/Facebook

'De unge mødre'-par afslører fremtidsplaner

Der kommer til at ske ting og sager i Peter og Katherinas liv i den kommende tid.

Sommeren lakker mod enden, efteråret står for døren, og kalenderen siger august 2015. For Peter og Katherina bliver august måned dog ikke som de andre. Der står nemlig en navngivning på kalenderen, afslører 'De unge mødre'-parret på deres blog.

- Noget af det første, der rammer os i august, bliver en navngivning. Ja, Mia skal have sit navn officielt, og vi glæder os til at kunne fejre dagen med de nærmeste, skriver de og fortsætter:

- For at undgå at familien kommer rendende alt for meget, så har vi valgt at placere navngivningen på Katherinas fødselsdag. To fluer med et smæk.

Mia er parrets tredje fælles barn. Alexzander er navngivet på Peter fødselsdag, mens Nicklas er det på Katherinas fødseldag. Derfor er det naturligt for dem, at Mias navngivning også skal finde sted på Katherinas fødselsdag.

LÆS OGSÅ: Katherina og Peter afslører: Skal vi have flere børn?

Nyder først, men så skal der ydes

"Man skal yde, før man kan nyde", lyder et ordsprog. Men Katherina og Peter har valgt at lave om på den rækkefølge. For efter navngivningen starter familien på en ny livsstil.

- Vi har i en periode været lidt for gode til at tage den lette og hurtige løsning, når det gjaldt aftensmaden. Vi har måske også været lidt for dårlige til at vælge det sunde alternativ, når der skulle købes ind. Så nu går vi i gang med en større omlægning af kostvaner, skriver de.

Men det er ikke kun sunde kostvaner, som kommer på dagsordenen for parret. Motion og træning skal også ind i dagligdagen, og de afviser ikke, at det kommer til at fylde på bloggen.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Katherina og Peter er blevet gift

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.