Foto: Krestine Havemann/SBS

'De unge mødre'-Nadja: Lad være med at pege fingre

Hvisken i krogene og sjålne blikke er ikke noget, som den unge mor sætter pris på.

Det er ikke altid nemt at være et kendt ansigt. Men det er heller ikke altid nemt at møde et kendt ansigt på gaden. For hvordan skal man reagere? Hvad skal man sige? Nadja Kaagh ved, hvordan det er at vække opsigt, når hun eksempelvis er en tur i Legoland med familien.

- Jeg har en bøn til alle jer, der møder os, og alle andre I kan genkende fra tv, musik og så videre. Vil I ikke nok lade være med at pege og "hviske" lige op ad os. Jeg ved, at I gør det af et godt hjerte, men vi vil meget hellere have, at I kommer hen og spørger os direkte eller bare siger hej, skriver den unge mor på sin fanside på Facebook.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Victoria: Svært at undvære Noah

Det går udover børnene

Nadja kan leve med, at folk småhvisker i hjørnet, men det kan børnene ikke.

- Specielt for børnene er det utrolig ubehageligt, når de oplever personer, der peger og tror de hvisker, for de kan sagtens se, høre og fornemme, at det er os, der bliver talt om. Børnene tænker ikke som vi voksne, at det blot er nysgerrige blikke. De bliver i stedet utrygge og bange for, at de har gjort noget galt, at folk synes, de ser eller opfører sig mærkeligt, eller at folk vil dem noget, skriver Nadja.

Familien vil hellere end gerne møde nye mennesker.

- Vi vil meget gerne sige hej til jer. Vi har mange rigtig gode oplevelser på den konto, så kom direkte til os og sig hej. Det andet er bare ubehageligt. Tusind tak fra en småvåd familie i Legoland.

LÆS OGSÅ: Kanal 4 søger nye, unge mødre

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.