Foto: TV2

Christiane Schaumburg-Müller skifter til SBS TV

Fremover skal den nygifte 'Vild med dans'-vært pryde skærmen på SBS TV.

Hele Danmarks mediedarling - skuespiller og tv-vært Christiane Schaumburg-Müller - bliver vært på to endnu ikke offentliggjorte programmer i 2013 hos SBS TV, skriver SBS i dag i en pressemeddelse.

-Christiane er Danmarks mest eftertragtede og talentfulde værtsnavn, og vi er enormt glade for at knytte hende til som fast vært på SBS TV. Christiane er et multitalent og skal udover at være vært være med til at udvikle programmer. Jeg glæder mig meget til at starte samarbejdet, og i det hele taget til at byde vores seere velkommen til et spændende forår på SBS TV, siger Peter Rosberg, Programdirektør hos SBS TV.

Christiane skal i første omgang stå i spidsen for et nyt stort underholdningsshow til foråret på Kanal 5, som vil blive offentliggjort meget snart.

-Jeg elsker nye udfordringer og glæder mig meget til at prøve kræfter af med nye underholdningsværtsroller. Det bliver ligeledes vidunderligt at arbejde bag kameraet i samarbejde med dygtige og kreative mennesker. Jeg elsker mit arbejde og glæder mig til et spændende 2013, fortæller Christiane Schaumburg-Müller.

LÆS OGSÅ: 2012 blev rekordår for SBS TV

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.