'Big Brother'-Nicki: Jeg er forelsket
Der er specielt én person, som Nicki kommer til at savne efter sit exit fra 'Big Brother'-huset.
Efter at være røget ud af 'Big Brother' er det særligt flirten Mark, som Nicki vil savne.
-Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg nok flere følelser for Mark, end jeg har givet udtryk for inde i huset, fortæller Nicki til Realityportalen.dk, og uddyber:
-Jeg vil ikke udelukke, at vi bliver kæreste udenfor huset også, men det er svært at svare på nu. Hvis jeg bliver ved med at have de følelser for ham, som jeg har i øjeblikket, vil jeg i hvert fald være klar til et forhold.
LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Nicki: Pisse nederen at ryge ud
Sex er meget naturligt for mig
I ’Big Brother’-huset kan hele Danmark følge med, når man har det første kys, men også hvis man går i seng sammen, og det tager Nicki i stiv arm.
-Når man dater en fyr, som man får følelser for og er tiltrukket af, så er sex en naturlig del for mig. Og det ville være unaturligt, hvis vi ikke havde haft sex. I huset kan man ikke gemme sig, men jeg skammer mig heller ikke over det. Det er naturligt, og noget som alle mennesker gør, forskellen er blot, at vi gjorde det på tv, siger Nicki.
Håber Mark vinder
Om Mark og Nicki finder sammen uden for huset, må vi vente med at finde ud af, til Mark kommer ud, men personligt håber Nicki, at han vinder det hele.
-I mine øjne er Mark en klar vinder af ’Big Brother 2014’, og jeg kan sagtens vente med at se ham, hvis han vinder det hele. Hvis ikke det bliver ham, så håber jeg, at Nirvana vinder. Hun er bare så ærlig, nærværende og ægte, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Laura fortryder 'Paradise'-sex
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.