Foto: Janus Nielsen

Ærlig Amanda Sisse: Jeg er ikke den perfekte mor

Den unge mor synes ofte, at det kan være svært at leve op til kravene om at være en perfekt mor.

Det er ikke altid lige let at være mor. Der er hele tiden noget, som skal klares, og ofte er der ikke nok timer i døgnet til at nå det hele. Det er Amanda Sisse fra 'De unge mødre' én af dem, der godt kan skrive under på.

- Jeg er på ingen måde perfekt. Jeg har kun to ‘voksne hænder', der skal holde styr på det hele. Og jeg føler, at uanset hvor meget jeg gør rent og rydder op, så står William i den anden ende af lejligheden og roder endnu mere, skriver Amanda Sisse på sin blog.

- Det er et konstant kapløb med tiden. Jeg føler aldrig, at jeg kan tillade mig at sætte mig ned i sofaen og slappe af, for jeg kan høre og mærke støv og snavs, der begynder at titte frem overalt. Hvis jeg sidder ned og får slappet af, så får jeg dårlig samvittighed over alle de ting, som jeg kunne have nået.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Min lærer mobbede mig

Prioriterer job over William

Udover at Amanda Sisse ikke kan følge med i rengøringen derhjemme, føler hun heller ikke altid, at hun er perfekt, når det kommer til prioritering af William.

- Ofte vælger jeg ubevist arbejde før William. Der er virkelig ikke lang tid til at nå det hele. Dagene kan til tider godt føles alt for lange, og jeg kan blive en lille mobs, der nogle gange snerrer af William, hvor det ikke er rimeligt, forklarer den unge mor.

LÆS OGSÅ: Glad Amanda Sisse: William er blevet storebror

Vigtigt at undskylde

Men når det sker, så er Amanda Sisse meget opmærksom på, at hun får sagt undskyld og gjort det godt igen. Men alligevel ville hun ønske, at det ikke blev nødvendigt.

- Jeg ville ønske, at man konstant kunne være den perfekte kvinde med styr på alle snorerne, hvor man aldrig var stresset, og ens børn altid opførte sig eksemplarisk – men er det ikke lidt af et drømmescenarie?

Amanda Sisses ønsker med sit indlæg at pointere, at ingen er perfekte. Hun er af den overbevisning, at alle mødre er de bedste mødre, som de er i stand til, udfra de midler de nu har.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse jubler: Endelig skete det

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.