Tingene ændrer sig for prinsesse Marie

Maries årshoroskop i HER&NU bærer tydeligt præg af, at det vil være et år, hvor hun ændrer sine drømme for fremtiden og alting ikke nødvendigvis står så skarpt.

I denne uges HER&NU kan man læse astrolog Louise Bunnages kongelige årshoroskoper.

Bunnage, som er uddannet cand.scient.soc inden for antropologi og socialvidenskab samt leder af I.C. Instituttet i København, Danmarks største og ældste astrologiskole, lagde århoroskoperne i starten af december, og kunne her sagtens se, at 2024 vil blive et skelsættende år for den kongelige familie.

Her er Louise Bunnages årshoroskop for prinsesse Marie:

Familie

Prinsesse Marie og familien har haft nogle turbulente og også potentielt udviklende år.

Temaerne ændrer sig for prinsesse Marie i år, men der sker fortsat meget på hjemmefronten og i hendes øvrige familie. Hendes rolle som mor og det at skabe et hjem fylder meget i hendes bevidsthed i år og hun vil givetvis vise nye sider af sig selv som mor i året, der kommer.

Hendes egen mor eller slægt kan også spille en særlig rolle for Marie i 2024. Det gælder hele året, men særligt i foråret og efteråret. Har der været tillidsbrud eller følelsesmæssige svigt i fortiden, kan det være en tid, hvor gamle sår bliver helet og bånd bliver genetableret.

Det kan også være en tid, hvor Marie får uventede gaver eller følelsesmæssig støtte fra familien. I løbet af juni/juli og igen i oktober/november kan der være overraskende eller chokerende nyheder, der gør, at prinsesse Marie har brug for ekstra støtte og omsorg.

Kærlighed

Der er grobund for, at kærligheden kan vokse i 2024.

Prinsesse Marie selv arbejder meget med sin måde at drage omsorg for både sig selv og andre, og det involverer også den måde, hun er til stede i sit ægteskab med prins Joachim.

Kærlighed og partnerskaber er faktisk et af de store temaer for Marie i 2024. De første tre måneder af året er nok de mest romantiske, mens resten af året, særligt de sidste tre måneder, i høj grad handler om at nære det mere langsigtede og vise sin kærlighed på en mere praktisk måde.

Det er et år, hvor Marie er god til at sætte ord på sine følelser og sin kærlighed og hun lægger en stor indsats i at styrke sit ægteskab og sine nære relationer i øvrigt.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Fakta

Prinsesse Marie
Født: 6. februar 1976
Tid: Kl. 7.21
Sted: Paris, Frankrig
Stjernetegn: Vandmanden

Arbejde

Prinsesse Marie rolle og opgaver ændrer sig sandsynligvis i 2024.

Nogle opgaver, hun tidligere har varetaget, vil ikke nødvendigvis fortsætte og andre kan til gengæld komme til. Det er muligt, at Marie engagerer sig i nye velgørenhedsprojekter eller på anden vis tilbyder sin hjælp i kraft af sin rolle.

Men 2024 kan være lidt af et overgangsår for Marie, hvor hendes målsætninger og arbejdsliv ikke er så veldefinerede. Der kan opstå karrieremæssige muligheder særligt i januar, starten af maj, juni og igen fra november.

Det vil dog samtidig være et år, hvor Marie ændrer sine drømme for fremtiden og alting ikke nødvendigvis står så skarpt for hende.

Maries udvikling er i 2024 især på det personlige plan og omhandler i høj grad familien og ægteskabet, mens karrieren kommer i anden række.

Helbred

Prinsesse Maries helbred er enormt vigtigt for hende i 2024.

Allerede ved årets begyndelse er sundhed og velvære noget, der optager hende – det kunne sagtens være at af Maries nytårsforsæt at sætte mere fokus på sig selv og sin sundhed. Marie har det bedst, når hun er fysisk – og i øvrigt også mentalt – aktiv.

Hun har brug for at bevæge sig og holde kroppen i gang. Så hvis hun af den ene eller anden årsag ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at fokusere på sin fysiske og mentale sundhed, vil det være et mål for hende.

Fra starten af juni til starten af september, kan der være nogle helbredsmæssige skavanker eller noget følelsesmæssigt, der tidligere har drillet, som vender tilbage på ny.

Det er dog samtidig en tid, hvor gamle sår kan heles, både i fysisk og overført betydning.

Flere kongelige årshoroskoper for 2024:

Nye tider for dronning Margrethe

Dybe følelser på spil for kronprins Frederik

Svær periode for kronprinsesse Mary

Nu træder prins Christian i karakter

Prins Joachim står overfor store valg

Prinsesse Marie til Tønder Festival i 2022.
Prinsesse Marie til Tønder Festival i 2022.