Nye tider for dronning Margrethe

Majestætens årshoroskop i HER&NU bærer tydeligt præg af, at hendes helbred og velvære kommer i første række.

I denne uges HER&NU kan man læse astrolog Louise Bunnages kongelige årshoroskoper.

Bunnage, som er uddannet cand.scient.soc inden for antropologi og socialvidenskab samt leder af I.C. Instituttet i København, Danmarks største og ældste astrologiskole, lagde århoroskoperne i starten af december, og kunne her sagtens se, at 2024 vil blive et skelsættende år for den kongelige familie.

Her er Louise Bunnages årshoroskop for dronning Margrethe:

Artiklen fortsætter nedeunder faktaboksen...

Fakta

Dronning Margrethe
Født: 16. april 1940
Tid: Kl. 10.29
Sted: København
Stjernetegn: Vædder

Familie

2024 er et skelsættende år for dronning Margrethe og den kongelige familie.

De senere år har ganske vist budt på store forandringer for hele familien, men 2024 er et år, man sent vil glemme.

Selv om der altid vil være meget offentligheden ikke ser, kan man nemt forestille sig, at den kongelige familie vil være på alles læber i år. Særligt fra marts/april og året ud synes dronningen selv og den kongelige familie at være i mediernes søgelys.

Dronningen føler sig støttet af den nære familie og der er potentiale for virkeligt smukke stunder i familien.

Allerede som året starter er der lagt op til nogle dybe og meningsfulde samtaler.

April til oktober kan også vise sig at være en periode med stor hjertevarme og en kærlig tone, både i offentligheden og i det nære.

Kærlighed

Dronningen har lært meget det seneste år om relationer og kærlighed.

2024 kan siges at gentage nogle af de temaer, der har optaget dronningen meget gennem mere end et år. Alligevel er der helt nye toner, sandsynligvis både fra dronningen selv og hendes omgivelser.

Hvis der er ord eller handlinger, som dronningen skal tilgive eller tilgives for, vil det være noget, der falder både dronningen og hendes kære nemt.

Der er en vis ydmyghed og hengivenhed hos dronningen og det falder hende mere naturligt end vanligt at sætte ord på hendes følelser.

Hendes kærlighed for kunst og andre kreative udtryk kan også vokse i 2024 og blive en større del af hendes kærlighedssprog. Samtidig kan kreativiteten være med til at skabe den balance, der skal til for at dronningen kan give slip på eventuelle behov for kontrol og hårdhed i bestemte relationer.

De sårbare og kærlige sider af dronningen bliver mere tydelige i 2024. Og selvom dronningen ikke fylder rundt i år, kunne det tyde på at blive en helt særlig og kærlig fejring af dronningens fødselsdag i år.

Arbejde

2024 er på alle måder et væsentligt år for dronningen.

Dronningen vil på den ene side være i rampelyset. Det kan endda være, at dronningen bliver fremstillet i et særdeles smukt lys.

Det kan sider af dronningen, der bliver fremhævet og får særlig anerkendelse eller det kan være begivenheder, der giver dronningen en særlig status.

Året er på den anden side også en indadvendt periode for dronningen, hvor det indre liv og det helt nære spiller en særlig rolle.

Dronningens arbejde i 2024 handler især om at understøtte andre i at gøre en forskel og skabe varige forandringer.

Det kunne tyde på, at dronningen velvilligt afgiver magt og indflydelse på flere områder og føler en vis lettelse ved at kunne løsne grebet mere og mere.

Helbred

Det falder dronningen naturligt at være i gang og klø på. Lidt småskavanker hist og pist kan da ikke holde en stærk kvinde tilbage.

Indimellem har kroppen dog behov for hvile og restitution.

Det kan være svært for dronningen at erkende, at hun må trække sig tilbage og hvile, men det er vigtigt, at dronningen lytter til sin krops signaler.

En kop varm te og benene op kan være guld værd for dronningen i 2024, og dronningen ved også inderst inde, at hun kan blive bedre til at passe på sig selv.

Dronningens ansvarsfølelse kan være en hindring for hendes eget ve og vel og universet hvisker nu stille til dronningen, at hun skal passe på sig selv. Der er andre til at tage sig af det, hun ikke måtte nå.

Hendes helbred og velvære kommer i første række.

Flere kongelige årshoroskoper for 2024:

Dybe følelser på spil for kronprins Frederik

Svær periode for kronprinsesse Mary

Nu træder prins Christian i karakter

Prins Joachim står overfor store valg

Tingene ændrer sig for prinsesse Marie

Dronning Margrethe på Dannebrog i Kolding Fjord.
Dronning Margrethe på Dannebrog i Kolding Fjord.