Kongeparret i medgang og modgang: Stærke sammen

Ved den traditionelle ombordstigning på Dannebrog i torsdags i sidste uge nærmest strålede kongeparret af kærlighed til hinanden og ikke mindst stolthed over den opgave, de nu er sammen om.

På tirsdag er det 20 år siden, kong Frederik, 55, og dronning Mary, 52, sagde ja til at elske og ære hinanden i medgang og modgang.

Og efter et år, hvor de også har været ude i høj sø sammen, så står kongeparret stærkere end nogensinde.

LÆS OGSÅ: Inden tv-debut: Ny 'Bachelorette' deler sine inderste tanker

Ved den traditionelle ombordstigning på Dannebrog i torsdags i sidste uge nærmest strålede de af kærlighed til hinanden og ikke mindst stolthed over den opgave, de er sammen om.

Efter at være sejlet ud i challuppen fra Nordre Toldbud, kunne de for første gang som regentpar gå ombord på kongeskibet.

Med en tur op ad Øresund til Helsingør indledte de en sejlsæson, der allerede i weekenden sendte dem ud på det første togt, da de sejlede til Stockholm for at indlede statsbesøget i Sverige.

– Du bød mig på vores bryllupsdag at komme og at se, hvad der ventede os i kærlighed, og jeg har nydt hvert et skridt og hver en udsigt, sagde Mary i sin 50-års fødselsdagstale til kongen.

LÆS OGSÅ: Anders og Emilie lavede én fodfejl: Blev taget i at være sammen

Artiklen fortsætter under billederne...

Frederik og Mary ved Toldboden i København.
Årets togter går til Sverige, men også Norge, Færøerne og Grønland samt et sensommertogt til Bornholm, Ærø, Assens og Vejle.
Med Dannebrog sejlede kongeparret op ad Øresund til Helsingør, hvor de gik i land. Herfra kørte de til Fredensborg Slot for at forlægge sommerresidensen til Kancellihuset.
På Dannebrogs agterdæk gav kongeparret et interview til TV 2. Både kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, og kong Frederik hjalp med at give dronningen mikrofonen på - og ikke mindst tage den af igen bagefter.

Stærke i stormen

Den styrke, de har sammen som par, har uden tvivl hjulpet dem gennem vinteren, hvor en serie billeder fra Madrid udløste en alvorlig mediestorm.

Kongen blev fotograferet i den spanske hovedstad, da han om morgenen forlod sin veninde, den mexikanske model 47-årige Genoveva Casanovas lejlighed, efter han havde tilbragt hele den foregående dag og aften med hende.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Dronningen afslører sit design i Tivoli

Selvom hun pure benægtede at have andet end et rent venskabeligt forhold til den daværende kronprins, fortsatte skriverierne i månedsvis, og Casanova måtte gå under jorden.

Hverken kongen eller dronningen kommenterede billederne med ord, men ved hans udråbelse som konge, begravede de fra Christiansborgs Balkon enhver diskussion om problemer.

Her holdt Mary ham i hånden, og til kæmpe jubel fra de titusindevis som stod på slotspladsen, gav de hinanden et langt kys.

I sin bog 'Kongeord' hyldede han da også dronning Mary for at være den perfekte partner.

– Jeg elsker ægteskabet, min hustru, vores børn og hele den lykkelige base, som opstår for de mennesker, der formår at holde sammen og holde ved, skrev kong Frederik i bogen.

LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: Stor ændring i 'Bachelorette'

Nu er Frederik chefen

Siden kongeskibet Dannebrog blev søsat for 92 år siden, har det været et flydende hjem for den kongelige familie.

Ved dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum var skibet omdrejningspunktet for kongen i hans tale, hvor han kaldte hende ”chefen” og understregede, hvor klar han var til at tage over.

LÆS OGSÅ: Gunnvør står fast: Åben for tilbud

– Hav eller havn, næstkommanderende melder skib og besætning klar. Maskinen er smurt. Moralen er høj. Og må jeg tilføje; chef og næstkommanderende udgør et særdeles udmærket team. Et inspireret parløb med bredde og en del år på bagen. Så mange, at du kan være forvisset om, at når tiden kommer, så vil jeg føre skibet videre med det, vi har delt, som ballast. Jeg vil føre det videre med ære, med omhu og med blik for, at stjernerne altid vil lyse og lede mig, som de har ledt dig og andre før os, sagde han og fremhævede, hvor søstærk hans mor er, hvormed han tilføjede:

– Det har jeg arvet. Og gud ske lov for det.

LÆS OGSÅ: Cecilie Stenspil afslører overraskende detalje om Fru Helene