Noah Skaalum
Noah Skaalum

'X Factor'-vinder vender tilbage: Det skræmmer mig

Noah Skaalum skal optræde for første gang efter sit kønsskifte.

Tilbage i 2011 vandt han 'X Factor' som Sarah. Siden da har Noah Skaalum været en del igennem, og nu vender han tilbage på scenen for første gang siden sit kønsskifte i 2018.

Det fortæller Noah i et opslag på sin Instagram.

LÆS OGSÅ: BEKRÆFTET: 'Bachelorette'-Boris scorer Astrid Olsen

Artiklen fortsætter under videoen...

- Jeg skal optræde til Copenhagen Pride i år, fordi jeg har været så heldig, at Bryan Rice har inviteret mig op på scenen med ham. Sidst jeg optrådte til Copenhagen Pride var i 2011, året jeg vandt 'X Factor', skriver han.

LÆS OGSÅ: Uhh! Ditte Julie viser kæresten frem

Noah har ellers betrådt scenegulvet mange gange foran tusindvis af tilskuere og seere, men nu skal han stå på scenen for første gang i sin nye krop.

- Jeg er dødnervøs, det rumler i maven, og jeg kommer helt sikkert til at tisse lidt i bukserne, når vi går på scenen. Det er første gang, jeg skal synge offentligt, efter jeg skiftede køn, og det skræmmer mig faktisk lidt. Men jeg glæder mig også, og jeg er meget taknemmelig for, at Bryan Rice har givet mig denne mulighed, afslutter Noah.

Har fulgt med i Noahs liv

Bryan Rice er også selv glad for at se Noah vende tilbage på scenen. Han har nemlig selv fulgt med i Noahs rejse, siden han vandt 'X Factor' for over 10 år siden. Det fortæller han til Realityportalen/HER&NU.

- Jeg kom simpelthen på det, fordi jeg synes, at Sarah sang fantastisk, da hun vandt i 2011. Det er en af de eneste 'X Factor'-vindere, jeg virkelig har hæftet mig ved, og er derfor blevet ved med at følge med i Noahs liv. Jeg synes, han er en af de sejeste og modigste mennesker, og da jeg fandt på at dele min Pride-scene med en anden artist, var det oplagt for mig at spørge en anden LGBT+ person, en som jeg selv synes er dygtig og sej, forklarer en stolt Bryan og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Ærlige Annemette Voss: Jeg følte mig udenfor

- Jeg føler stærkt for at give noget igen af alt det, jeg har taget imod i de 18 år, jeg har levet af musik indtil videre, og hvis jeg kan hjælpe Noah til at finde det musikalske spor igen, synes jeg virkelig at det giver mening.

Noah gør Bryan Rice selskab allerede i næste uge. Søndag den 13. august klokken 19.30 kan de nemlig opleves sammen på Pride Week Stage.

Du kan selv læse opslaget herunder: