Stjernepar venter barn: Afslører babys køn og ankomst

Søndag aften delte Christopher og Cecilie Hougaard en kæmpe nyhed.

Man havde næsten set det komme, at en familieforøgelse skulle være næste step hos det celebre par Christopher og Cecilie Haugaard, og nu er tiden kommet.

Søndag aften valgte parret at dele den dejlige nyhed, at den 29-årige model, af sine følgere på Instagram bedre kendt som cillemouse, er gravid.

LÆS OGSÅ: Morten & Jonas afslører: Den mest kendte, vi har tatoveret

Christopher og Cecilie skal have en lille pige. Det delte de hver især på deres Instagram-profiler på en måde, som bringer smilet frem hos de fleste.

Videoen indgår i parrets populære serie af videoer, hvor de synger sammen - eller hvor Christopher forsøger at lære sin hustru at ramme tonen, hvilket ikke altid lykkes.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniackis svigermor afslører: De får et smukt barn

Denne gang synger Cecilie helt oplagt Justin Bieber-nummeret "Baby", og som hun skriver under videoen på Instagram, så håber hun på, at deres datter vil få Christophers stemme. Her løfter hun også sløret for, hvornår den lille pige har planer om at ankomme til verden.

- Håber lidt, at hun får hans stemme. Vi glæder os til marts, skriver hun til videoen.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson ‘Vild med dans’

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Cecilie Haugaard (@cillemouse) on

Christopher og Cecilie blev gift den 1. juni 2019, og bryllupsfesten blev holdt i romantiske rammer på Helekilde Badehotel i Tisvilde. Det var også i Tisvilde, hvor 28-årige Christopher tilbage i 2014 tog sig mod til at spørge, om Cecilie ville være hans kæreste. Dog faldt de allerede for hinanden på SPOT festival i Aarhus nogle måneder forinden.

I dag bor de sammen i en lejlighed på Christianshavn.

LÆS OGSÅ: Hilda våd af sved: Keld i chok

(Foto: Michael Stub)
(Foto: Michael Stub)