Sebastian Klein til TV-Prisen 2020 (Foto: Anthon Unger)
Sebastian Klein til TV-Prisen 2020 (Foto: Anthon Unger)

Sebastian Klein blev indlagt på psykiatrisk: Jeg sagde, hun måtte finde en ny mand

- Gad vide, om Sebastian er så lige så propfuld af energi og godt humør i virkeligheden?

Sådan spørger Emil Midé Erichsen, da han har tv-værten Sebastian Klein med ud at sejle i programmet 'Min egen kurs', hvor Emil har besøg af en stribe danskere, der ligesom ham selv er født i en berømt familie.

LÆS OGSÅ: Christian Degn jubler: Drømmen er gået i opfyldelse

Artiklen fortsætter under videoen...

Selvom Emil konkluderer på baggrund af de to naturglade tv-stjerners sejltur, at svaret på hans spørgsmål er "ja", så fortæller Sebastian, at der gemmer sig noget bag overfladen.

LÆS OGSÅ: Johnny Hansen afslører: Nej til 'Vild med dans'

For selvom Sebastian beskriver sig selv som en rastløs og nysgerrig sjæl, så er det ikke altid, at han kan holde sammen på sin verden.

- Jeg har haft en nedtur, men det var efter min far døde, da min mor var død. Der havde jeg for meget arbejde og fik sagt ja til for mange ting. Og det var ikke det, at jeg havde meget arbejde, men at jeg havde så meget arbejde og kunne se, at jeg ikke kunne nå det. Der brændte det sammen, og jeg gik fuldstændig ned med flaget, fortæller Sebastian til Emil.

LÆS OGSÅ: Jokeren deler rørende opslag: Listen af mennesker, jeg har skuffet, er lang

Sebastians far, den folkekære skuespiller Jesper Klein, døde efter kort tids sygdom tilbage i august 2011, hvor han havde været indlagt med kræft i leveren i halvanden måned.

Sebastian forklarer, at sammenbruddet startede som fysiske symptomer, og han kunne ikke tro på, at det var psyken, den var gal med.

- Det startede med, at det snoede i fingrene, og jeg tænkte, at der var noget fysisk galt, og ikke noget psykisk. Så gik det på balancen, og jeg blev svimmel, og jeg tænkte, at det måtte være øresten. Så fik jeg synsforstyrrelser, og så blev jeg bange. Folk sagde godt nok, at det kunne være mentalt, men jeg tænkte, at jeg var sund og rask mentalt, så jeg blev bange og tænkte, at det måtte være en svulst eller noget, forklarer Sebastian.

LÆS OGSÅ: Drama under optagelser: Store ændringer i 'Over Atlanten'

Var ægte tosset

Til sidst blev de fysiske symptomer så voldsomme, at Sebastian måtte indlægges.

- Så endte jeg med at få et sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk skadestue og var ægte tosset. Jeg havde det som om, mit hoved var i en glaskuppel, og min virkelighedsopfattelse var anderledes, og jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg vidste ikke, hvad jeg var i stand til, og jeg sagde til personalet, at jeg ikke var sikker på, at jeg ikke kunne finde på at være voldelig. Og jeg er virkelig ikke et voldeligt menneske, fortæller en hudløst ærlig Sebastian og tilføjer:

- Jeg måtte sige til min kone, at jeg ikke kunne være der for hende og vores børn, så hun måtte finde en ny mand og en ny far. Det var sindssygt voldsomt.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Realitystjerner i voldsomt overfald

Sebastian har siden 2001 været gift med hustruen Rikke, og de har sammen sønnerne Sylvester på 22 og Christopher på 19.

Frygter tilbagefald

Tv-værten har altid opfattet sig selv som stærk psykisk, så sammenbruddet var både en ubehagelig og lærerig oplevelse.

- Jeg har altid haft den opfattelse, at jeg var enormt stærk psykisk. Heldigvis virkede medicinen rigtig godt på mig i situationen. Efter jeg havde været det igennem, synes jeg det var enormt interessant at se, hvordan man ved hjælp af at få syntetiske stoffer i kroppen kan ændre mekanismer inde i hjernen til at være tilbage til normal. Jeg kunne huske, hvilke tanker jeg havde, og efterfølgende har jeg tænkt, hvordan kunne jeg være så skør, forklarer Sebastian.

LÆS OGSÅ: Datoen afsløret: Her vender 'Stormester' tilbage

Sebastian har det godt i dag, men nedturen sidder stadig dybt i ham.

- Selvom det er syv år siden, så betragter jeg mig stadig som en mental patient, for det ligger der stadig. Frygten for at det kommer tilbage igen er enorm.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen: Det har jeg lært om kærlighed

'Min egen kurs' kan ses nu på TV 2 Play.