Datoen afsløret: Her vender 'Stormester' tilbage

Der er godt nyt til fans af underholdningsprogrammet.

Nu går der ikke længe, før en ny sæson af hitprogrammet 'Stormester' vender tilbage på skærmen.

Det afsløres på programmets Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Johnny Hansen afslører: Nej til 'Vild med dans'

- Så for Søren, nu kan I godt begynde at glæde jer! Stormester 7 rammer din skærm 23. juni, lyder det.

Og har man erhvervet sig en TV 2 Play-profil, kan første afsnit allerede ses ugen før, den 16. juni.

Lasse Rimmer agerer som vanligt Stormester, mens Mark Le Fevre fortsætter som hans højre hånd.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Det er det bedste ved at bo sammen med Lone

Deltagerne i den syvende sæson er allerede afsløret, og holdet består af 'Natholdet'-vært Hadi Ka-Koush, P3-vært Kathrine Abrahamsen og vært på blandt andet 'Go' Aften Live' Petra Nagel.

Derudover er Anders Lund Madsen og Jesper Ole Feit også en del af besætningen.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par genforenet: Derfor er de sammen igen