‘Gift ved første blik’-par genforenet: Derfor er de sammen igen

Steen Theill kom med en flaske bobler under armen til Mette på en helt særlig dag.

Romantikken kom aldrig til at blomstre mellem Mette Blume og Steen Theill, som var aktuelle i den seneste sæson af 'Gift ved første blik'. Allerede på deres bryllupsrejse havnede de i en heftig diskussion om deres forskellige madvaner: Mette er glødende veganer, og Steen vil have ret til kød i køleskabet.

LÆS OGSÅ: Fravalgt af Kresten: Nu giver Mie status på sit kærlighedsliv

Men selvom det ikke kunne blive til et ægteskab, er de to stadig på talefod, og forleden blev de to genforenet.

Mette holdt nemlig bogreception for sin nye bog ”Knald på kærligheden”, og her mødte Steen op.

- Vores forhold er helt neutralt i dag. Vi har haft en kæmpe oplevelse sammen, som vi har med resten af livet, fortalte Steen.

LÆS OGSÅ: Fandt hinanden i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan går det i dag

Bogreceptionen var anden gang, at parret så hinanden, siden at de blev skilt.

- Jeg vil gerne støtte Mette. Mette er et godt og skægt menneske med markante holdninger, lød det fra Steen.

LÆS OGSÅ: Janni afslører: Sådan har hun aldrig set Karsten

Som en opfølger til bogen ”Knald på kærligheden” håber Mette i fremtiden at udgive en bog om 'Gift ved første blik', hvor Steen kommer til at indgå. Indtil nu har hun dog måtte lægge udkastet på hylden, da produktionsselskabet bag 'Gift ved første blik' har haft fat i hende.