Rikke Gøransson afslører 'Robinson'-hemmelighed
Det er ikke småting, den populære tv-vært har på oplevelseskontoen.
Rikke Gøransson må i den grad siges at være vant foran et kamera.
Først deltog hun i 'Paradise Hotel' i den tredje sæson i 2007, hvor hun året efter simpelthen landede værtsrollen. I intet mindre end 16 sæsoner har hun stået ved roret i realityhittet.
LÆS OGSÅ: Tobias Hamann i babylykke: Skal være far
Inden da var hun da også et smut forbi et andet realityformat, nemlig 'Robinsin Ekspeditionen', som hun deltog i - og tilmed vandt - efter sin skærmdebut i 2007.
Men det er altså ikke alt, den i dag 38-årige tv-vært har haft at gøre med programmet.
I et opslag på sin Instagram-profil afslører Rikke Gøransson nemlig, at hun som 27-årig var en del af produktionen på 'Robinson Ekspeditionen'. Her arbejdede hun som såkaldt natte-VJ (videojournalist, red.).
- Det var først tre år efter, at jeg tog min dokumentarfilminstruktør-uddannelse, så var helt ny med kameraet i hånden, da jeg tog afsted. Det var nogle meget spændende og lærerige ture for mig, skriver Rikke og tilføjer:
- Ikke mindst på et personligt plan var det udfordrende at arbejde alene, om natten, på en øde ø, med alle dyrene som selskab - og en sød nattevagt.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Paradiso viser kendt kæreste frem
Rikke, der som bekendt er vordende mor, er da i den grad også taknemmelig for de oplevelser, det har givet hende.
- Nu, hvor jeg skal være mor, er jeg så glad for at have rejst og oplevet så mange vidunderlige, magiske ting, det er noget jeg helt sikkert vil ønske for den lille voksende sjæl i min mave, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-stjerne flytter til udlandet