Martin forklarer: Derfor ser jeg ikke 'X Factor'
Den tidligere 'X Factor'-vinder har bedre ting at tage sig til fredag aften.
Når 'X Factor' i aften tager hul på sin 17. sæson, så er chancen lille for, at tidligere vinder Martin Hedegaard følger de spirende sangtalenter på skærmen.
LÆS OGSÅ: Christiane afslører stor beslutning: Aldrig igen
Han vandt programmets første sæson i 2008, og selvom programmet ændrede hans liv, så hænger Martin ikke ved som trofast seer her 16 sæsoner senere.
Da Realityportalen/HER&NU mødte 31-årige Martin på den røde løber til Danish Music Awards, spurgte vi ham nemlig om, hvorvidt han stadig følger med i sangprogrammet.
- Det er ret begrænset, lød svaret fra Saveus-stjernen, der tilføjede, at det ganske enkelt er fordi, han ikke har tid - eller i hvert fald har bedre at tage sig til en fredag aften.
- Fredag er vi ude at spille jo, og jeg sidder og laver musik hele tiden på det der tidspunkt. Det er ikke lige klokken 20 om fredagen, jeg sidder foran tv'et i sofaen. Der er jeg ude at feste med mine venner eller noget andet, forklarede sangeren.
LÆS OGSÅ: Saint Clara udgiver sang om Hugo Helmig
Efter Martin vandt 'X Factor' som 15-årig i 2008, havde han nogle år væk fra musikken, men i 2015 startede han solo-projektet Saveus, hvor han brød igennem med sangen 'Levitate me'. Han har senere vundet adskillige priser, og i 2018 åbnede han Orange Scene på Roskilde Festival.
Saveus var også nomineret ved sidste uges Danish Music Awards for sangen 'Verden vågner', som er blevet til i samarbejde med Gilli.
LÆS OGSÅ: Scarlet Pleasure-stjerne skal være far