Jim Lyngvild
Jim Lyngvild

Jim Lyngvild i dyb sorg: Det er synd for dronningen

Tv-peronligheden er dybt berørt af Børsen i flammer, og finder det uheldigt, at sorgens dag falder sammen med hvad der burde være en glædens dag for dronningen.

En sort sky af sorg har ramt landet, mens en sort sky af røg hænger over Børsen i København, mens flammerne fortsat hærger i den historiske bygning.

LÆS OGSÅ: Christian Kjær taler ud: Hun hader mig 'from the bottom of her heart'

Artiklen fortsætter under videoen...

Og selvom solen skinner på Danmark, så er det for designer Jim Lyngvild en mørk dag. Det fortæller han til HER&NU.

- Jeg har det lidt på samme måde, som da World Trade Center brændte og som da Diana døde. Det er samme følelse af ubegribelighed og dyb, dyb sorg. Jeg kan ikke sige hvorfor, andet end at jeg bliver grebet af en afgrundsdyb sorg. Det er ikke en bygning, det er et ikon, der brænder. Brand er noget af det værste, for det er uigenkaldeligt. Man troede, at sådan noget ikke kunne ske i 2024, lyder det fra den 45-årige iværksætter.

Det, der skulle dominere dagens nyhedsoverskrifter skulle ellers have været, at dronning Margrethe i dag fylder 84 år. Og for den glødende royalist er det derfor et ganske uheldigt sammenfald, at det er i dag, den ikoniske bygning står i flammer.

- Det er så synd for hende. Den kvinde har fandme ikke været ramt af særlig meget held de seneste par år. Hendes 80-års fødselsdag blev ødelagt på grund af corona, denne gang på grund af det her. Hun vælger at gå ud og sige, at det bliver en mindre fejring. Hun kan jo ikke gå ud og vinke og være glad i dag. Hun kan ikke vise en stor glæde i dag, for det er en sorgens dag.

LÆS OGSÅ: Geggo færdig med botox: Afslører nyt skønhedstrick

Dronningen valgte nemlig at aflyse sin fødselsdagskoncert, og selvom det blev til en lille omgang vink og smil på Fredensborg Slot, så er det ikke til at tage fejl af, at også hun er berørt af tragedien.

En tragedie, der fremadrettet vil dele dato med dronningens fødselsdag.

- Fremover bliver det årsdagen for, da Børsen brændte, lyder det fra en berørt Jim.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Stefan 'Stor mand' i vildt vægttab

Børsen brænder, samfundet knækker

Der er ifølge Jim flere grunde til, at i dag er en sorgens dag. For ham var Børsen nemlig meget mere end en gammel bygning.

- Det er grundstenen i Danmarks selvsforståelse, for det er det, vi er skabt af. Der er en grund til, at vi er et af verdens rigeste lande, og det er, fordi vi har en fri handel. Det er det, som den bygning repræsenterer. Så når den brænder, så brænder den frie handel, den frie verden og den frie økonomi. Det er et billede på, at samfundet er ved at knække.

Derfor får det Jim til at undre sig over, om der må være en sammenhæng mellem, at "amerikanske præsidenter er hul i hovedet, klimaet er ved at bukke under, og Børsen brænder", som han formulerer det.

- Er det rent faktisk en påsat brand? Det kunne være et terrorangreb. Vi ved ikke endnu, hvad der er sket. Det kan være en håndværker, der har dummet sig, eller det kan være bevidst påsat, fordi det er det vigtigste symbol i Danmark, der brænder.

LÆS OGSÅ: Kæmpe krise på 'Badehotellet': Aldrig sket før

Det er dog ikke kun den stærke symbolik, der gør flammernes offer så tragisk.

- Det er en stærk historisk bygning, der går op i røg. Bøger, papirer, unik træværk fra renæssancen. Det er helt forfærdeligt, forklarer han og fortsætter:

- Det rører mig meget, fordi det er måske Københavns vigtigste bygning. København har været brændt ned mange gange, og én af de eneste bygninger, der er blevet stående med interiør, er Børsen. Og det var jo Dragespiret, der ifølge overleveringen var med til at beskytte mod ild.

LÆS OGSÅ: 'Først til verdens ende'-Martin åbner op: Fik en fødselsdepression