Mia Hundvin.
Mia Hundvin.

Håndboldstjerne mister to fingerspidser i grim ulykke

Mia Hundvin, der spillede på Slagelses historiske Dream Team, måtte på skadeturen i Spanien.

En tur til Spanien for at optage nye afsnit af et tv-show endte helt galt for Mia Hundvin.

Artiklen fortsætter under videoen

Den tidligere norske håndboldspiller, der spillede for både Aalborg Damehåndbold, Frederiksberg IF og ikke mindst Slagelses legendariske Dream Team og fra 2000 til 2003 var gift med Camilla Andersen, var i Malaga for at filme "Folle til fjells" til streaming kanalen VGTV, da hun fik fingrenne i klemme i en dør.

LÆS OGSÅ: Line Franck fra 'I hus til halsen': Sådan er min private boligdrøm

På Instagram fortæller Hundvin, 47, at en af hendes kolleger samlede fingerspidserne op fra gulvet og fik dem i en Tupperware fyldt med is.

Og så var det ellers afsted til den lokale skadestue.

Desværre kunne de ikke syes på igen, så hun må nu klare sig uden fingerspidserne.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen afslører: Stjal fra Whitney Houston

- Så nej, ingen manicure til mig i denne omgang. Og jeg forventer 20 % på behandlingerne fremover, lyder det veloplagt fra Mia Hundvin i opslaget på Instagram, hvor hun viser sine forbundne fingre ind.

Her slår hun også fast at hun ikke bebrejderne nogen for ulykken, som var rent og skært uheld.