Dalsgaard er stjerne i nyt DR-program
Man skulle næsten tro, at dansetalent løber i årerne hos familien Dalsgaard.
LÆS OGSÅ: Stor beslutning for Andreas Bo og Katrine: Hurtigt bryllup
Artiklen fortsætter under videoen...
Både Soffie Dalsgaard og manden Jesper Dalsgaard har været professionelle dansere i de tidlige sæsoner af 'Vild med dans', mens deres datter 33-årige Camilla Dalsgaard har været at finde på det famøse dansegulv de seneste sæsoner.
Også Camilla Dalsgaards datter, niårige Andrea, har styr på dansetrinene, og tidligere på året havde hun en stor rolle i den stjernespækkede 'Askepot'-musical. Hun har tidligere medvirket i flere af Eventyrteatrets forestillinger.
Snart kan man komme endnu tættere på datteren og resten af dansefamilien. De medvirker nemlig i reportageserien 'Barn af eliten' på DR.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
- I denne nye serie følger vi fire familiers stræben mod at være de bedste inden for deres sport, og kaster lys over, hvad det egentlig kræver at nå til tops? Serien udforsker anderledes familiedynamikker, hvor disciplin, dedikation, og hårdt arbejde er integrerede elementer i deres verden. Kan elitesportens verden udfordre gængse opdragelsestrends, hvor disciplin og pres er gået helt af mode og er det muligt det skaber mere robuste børn?
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt droppet af 'Vild med dans': Jeg er mega ked af det
I programmet bliver også andre elitesportsbørn fulgt af kameraer. Det sker hos familierne Bjarne Riis/Anne Dorthe Tanderup (ski), Familien Magnussen (motorsport) og Familien Dressler (ridning).
Der er premiere på DR og DRTV den 2. september.
LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel uenige om frieri